EFFEKTIVITETSVÆRKTØJER 2018-11-27T09:28:37+00:00

De bedste værktøjer til at blive mere effektiv – samlet ét sted

Guide mere energi

På denne side finder du samtlige af de værktøjer, der er kendt fra min podcast.

Hver uge kommer der et nyt på listen – som følge af et nyt MindCast-afsnit.

Det er allesammen værktøjer, som du kan implementere i din dagligdag til det formål, at blive så effektiv som overhovedet muligt og derved udnytte dit fulde kognitive potentiale.

Klik på det værktøj, der kan føre din personlige effektivitet til det næste niveau:

#1 Tidsregistrering – Eric Ziengs
#2 Definér en enkelt ting – Halfdan Timm
#3 Klag mindre – Nikolaj Astrup
#4 Et æggeur – Mikael Rieck
#5 Effektivitet over tid – Kristian Bradsted
#6 Kend din faglighed – Kasper Beck
#7 Timeboks din tid – Jonas Sveistrup
#8 Freedom – Helena Risager
#9 Meditér med Headspace – Mark Buskbjerg
#10 Løs 5-10 minutters opgaver med det samme – Bo Møller
#11 Træn din opmærksomhedsmuskel – Maj Wismann
#12 Brug en kalender – Nicklas Pyrdol
#13 Vær bevidst om din personlige balance der er i konstant forandring – Ditte Maria Kollerup
#14 Drop notifikationerne på telefonen – Anders Grønborg
#15 Håndtér arbejdsopgaverne i dit team med Trello – Tue Lindblad
#16 Hold ugentlige topmøder – Morten Vium
#17 RescueTime Log din tid automatisk – Jesper Outzen
#18 Power Posing – Jesper Bergstrøm
#19 Timeblock – Lars Skjoldby
#20 Stop med at multitaske – Mads Misiak Friis
#21 Hjertekohærens – Hanne Lindblad
#22 Tjek maksimalt din e-mail to gange dagligt – Nicolai Moltke-Leth
#23 Tag dit arbejde væk fra computeren – Mads Peter Veiby
#24 Gør det, der motiverer dig mest i øjeblikket – Carsten Bach
#25 Bryd dine mål ned i flere dele – Christoffer Grønhøj
#26 Tænk over hvornår du laver hvilke opgaver – Morten Münster
#27 Prioritér dit budskab over dit ego – Kristian Koch
#28 Spring ikke altid over hvor gærdet er højest – Ida Auken
#29 Prioritér din søvn – Hanne Blume
#30 Få tingene ud af hovedet – Lars Rothschild
#31 Prioritér dine mails i Outlook – Jonathan Løw
#32 Involvér andre hurtigst muligt – Martin Vesterby
#33 Etablér et professionelt partnerskab – Mads Bo
#34 Stil de rigtige spørgsmål – Mads Faurholt
#35 Gør dagen klar aftenen før – Mette Bock
#36 Få dig en sparringspartner – William Kvist
#37 Benyt en mulighedsliste – Mark Mayland
#38 Lav mødereferatet inden dit møde starter – Lars Tvede
#39 Udfordre dig selv – Lars Christiansen
#40 Sig nej – Jacob Risgaard
#41 Opnå et godt forhandlingsresultat – Malene Rix
#42 Fra mere til bedre – Anne Skare
#43 Livshjulet – Trine Holm
#44 Bliv bevidst om hvad du bruger din mentale energi på – Mikkel Sandal
#45 Memo teknikker – Anders Matthesen
#46 Analysér og strukturér dine arbejsopgaver – Kasper Hvidt
#47 10%-reglen – Bastian Overgaard
#48 Sluk – Ulrik Haagerup
#49 De fem drivkræfter – Siegfried Andersen
#50 Space – Imran Rashid
#51 Meld dig ud af samfundet – Jan Gintberg
#52 Genfind dit gamle arbejde – Alexander Husum
#53 Gør kun noget ved de ting, du kan gøre noget ved – Uffe Holm
#54 Ha’ dig selv med i din karriere – Laura Storm
#55 Brug en sømmåtte og meditér – Christian Stadil
#56 Follow the money / få nogle nosser – Julie Zangenberg
#57 Magiske øjeblikke – Anne Skare
#58 Indspil din to-do – and then just do it – Alice Brunsø
#59 Lad din indsats være dit mål – Henrik Stenmann
#60 Tag en kold tyrker – Mikkel Jørnvil
#61 Læg dit personlige kompas ved siden af din seng – Henrik Hovgaard
#62 Få nogle børn – Jonas Gyalokay
#63 Sæt struktur på din træning gennem idrætsfællesskaber – Line Kremmer
#64 Få kontrol over din tid – Christina Blach Petersen
#65 Sæt en intention for din dag i form af en ’væren’ – Cathrin Christensen
#66 Brug dit ’pyt’-gen – Lotte Hjortlund
#67 Identificér drømmen – Pernille Aalund
#68 Forstå hvad du vil overfor hvad du gerne vil – Richard Engelholm
#69 1password – Lars Tvede, Anne Skare & Richard Engelholm
#70 Studér de bedste i verden – Hardeep Dhanjal
#71 Træn dine evner til at improvisere – Stefan Pagels
#72 Kortlæg dit netværk – Susie Lynge
#73 Bed om hjælp – Anne Sophie Sehested Münster
#74 Kig på om du er i gang med at gøre det rigtige – Mikkel Eriksen
#75 Lev i work life harmony med et Apple Watch – Mads Rebsdorf

Guide mere energi

Download din guide!

Udover din gratis guide, tilmelder du dig samtidig gratis effektivitetsværktøjer og nyheder om min podcast.

#1 – Tidsregistrering

– Anbefalet af Eric Ziengs, Help Marketing

Inden du lægger dig til at sove i aften, registrerer du hvad klokken er. I morgen tidligt registrerer du så hvor længe du sov. Så er det tid til morgenrutinerne – Hvornår er du ude af døren? Formålet er at blive bevidst om, hvor alle døgnets timer flyver hen.

Det kan give en usædvanlig stærk åbenbaring, når du finder ud af, hvad din tid faktisk går med. Det kan være du finder ud af hvor du kan forbedre dig eller hvor du har spildtid. Det kan være du bruger 60-70 % af din tid på det du synes er mindst spændende og kun 10 % af din tid på det, der fanger dig mest.

Det hele skal registreres. Både på arbejdet og i din fritid. Gør det i uge, en måned eller to måneder og sørg for, at det ikke bliver i en uregelmæssig periode, at du starter, som f.eks. juli eller slutningen af december. Oktober, november eller der hvor du tænker, det bedst muligt matcher en normal måned for dig, vil være det mest optimale tidspunkt at tidsregistrere.

Et helt konkret system du kan bruge er Toggl.com. Det er gratis, giver et godt overblik over, hvad du bruger din tid på, og gør det hele lidt sjovere.

Det kan potentielt være til din fordel at vise din chef, hvad det er du bruger din tid på. ”Prøv lige at se her. Det er 30 % af min tid jeg bruger på ting, jeg slet ikke er ansat til.” Et klart billede, evt. illustreret af Toggle.com, kan overbevise ham eller hende om, at du er nødt til at have nogle andre arbejdsopgaver.

Det er selvfølgelig ikke alle der behøver at registrere sin tid. Du er garanteret også 100 % sikker på hvad din tid går med, og hvor du kan forbedre dig, selvom du ikke har målt på det. Eller er du?

Eric Ziengs i afsnit #1 af MindCast

#2 – Definér en enkelt ting hver dag

– Anbefalet af Halfdan Timm, Obsidian Digital

I morgen når du står op så find en blok og en blyant, et word dokument eller en app på telefonen hvor du kan skrive ned med ord, hvilken ting i dag der bare skal laves.

Det kan nemt være, at det er den mest frustrerende, tungeste og mest tidskrævende opgave. Derfor er det heller ikke så ofte den mest attraktive opgave at gå i gang med – og derfor har man ofte tendens til at udskyde opgaven, selvom det i virkeligheden er den vigtigste. Her er det værd at huske, at når man så har klaret denne frustrerende opgave, så giver det enormt meget energi, da man så har succesoplevelsen af at have klaret den tungeste og vigtigste opgave for hele dagen.

Det kan samtidig være utrolig farligt bare at møde ind på arbejde og tage opgaverne som de kommer. Det kan være, der lige er et par mails, der skal besvares. Der er lige en opgave, som du begynder at løse lidt halvt, og så kommer der lige en tredje ting ind fra siden som en kollega deler, og som er fristende at gå i gang med.

Det der med at skifte opgave hele tiden er noget af det mest ineffektive, du kan foretage dig. Det handler om at fokusere på en enkelt opgave og så komme i arbejdsflow. Arbejdsflow defineret som værende i et stadie hvor du er effektiv, fokuseret og nærmest i en trance, uden at du tænker over det. Undersøgelser viser, at hvis du bliver afbrudt i dit arbejdsflow, så kan det tage et helt kvarter at vende tilbage til dit fokus.

Det kan være hvis du bliver prikket på skulderen, der kommer en tilfældig høj lyd, eller hvis du gør noget så simpelt, som at skifte opgave. Så ryger du ud af dit arbejdsflow og skal bruge 15 fulde minutter på at komme tilbage igen.

Det er selvfølgelig ikke alle, der kan finde på at skifte mellem opgaverne og ryge ud af sit arbejdsflow. Du er sikkert 100 % fokuseret i hele din arbejdstid, så dette værktøj er nok ikke noget for dig. Eller er det?

Halfdan Timm i afsnit #2 af MindCast

#3 – Klag mindre

– Anbefalet af Nikolaj Astrup, Refuga

Find et armbånd, en elastik eller andet du kan have rundt om håndledet, og for hver gang du klager, skal armbåndet skifte håndled.

Sæt dit eget mål med dette værktøj – sig f.eks. at i 14 dage, skal armbåndet blive på det samme håndled. Konstruktiv feedback er helt i orden. Du sætter sådan set selv reglerne for, hvornår du har klaget.

Brok er et meget velkendt fænomen, og vi gør det mere end vi tror. Det største problem ved at klage er, at vores negative tanke får dobbelt effekt, når vi siger den højt – både fordi det italesatte registreres med højere kraft i hjernen, end blot tankerne, og fordi vi ofte påvirker andre tilstedeværende, når vi siger de negative tanker højt. Når vi bliver bevidste om en negativ tanke, så handler det altså om at acceptere den, men undgå at sige den højt. Det er okay at man er utilfreds over at det regner, at man har sovet dårligt, at der IGEN er lang kø i Netto, men der er ikke meget at gøre, er der? Acceptér tanken og kom videre.

Som Nikolaj fortæller efter at have klaget udfordringen i tre uger, så oplevede han pludseligt, hvor befriende det var, ikke at sige de negative tanker højt – og samtidigt kom der færre af dem. Derudover bemærkede han, hvor ofte andre mennesker klager over de mest ligegyldige ukonstruktive ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Det er selvfølgelig ikke alle der klager og du er vel heller ikke en brok-røv – eller er du?

Nikolaj Astrup i afsnit #3 af MindCast

#4 – Et æggeur

– Anbefalet af Mikael Rieck, Antphilosophy

Køb et af de der helt old school ure, som siger ”tik-tik-tik” og plejer at stå i køkkenet og være til det formål at fortælle dig, hvornår ægget er kogt færdigt. Nu skal formålet være, at få dig til at være mere effektiv.

Du bestemmer dig først for, hvor lang tid den opgave du har foran dig skal tage. Så sætter du uret på f.eks. 45 minutter og så arbejder du kun på den opgave i de 45 minutter.

Formålet er at holde fokus. Forskningen viser, at det ikke er muligt for din hjerne at multitaske. Du kan skifte mellem opgaver, og du kan gøre det hurtigt, men det gør dig kun mindre effektiv. Ved at have klargjort, hvilken opgave der er den vigtigste lige nu, og så kun arbejde på den, giver du hjernen mulighed for at bruge al sin power på netop den opgave. Du vil med meget stor sandsynlighed komme i et effektivt work flow, som med afbrydelser kan vare 15 minutter at opnå igen. Derfor skal alt, hvad der kan forstyrre dig kobles fra. Sæt mobilen på lydløs, luk for mailen og browseren, medmindre du skal bruge den til lige præcis den opgave, du har sat dig for at lave.  Hvis du sidder på et kontor hvor kolleger kan banke på og afbryde, så smid en seddel på døren om, at du ikke vil forstyrres.

Som Mikael fortæller, er dette et værktøj der virker sindssygt godt, hvis du vil have noget fra hånden. Når alt det her er sagt, er det selvfølgelig ikke sikkert, at du er typen der kunne finde på at skifte mellem dine opgaver. Du er typen, der kun arbejder på én ting ad gangen, og aldrig bliver afbrudt – eller er du?

Mikael Rieck i afsnit #4 af MindCast

#5 -Effektivitet over tid

–  Anbefalet af Kristian Bradsted, kristianbradsted.dk

I stedet for at tage en spurt hver gang du har en idé om noget fedt du skal, så forsøg at øg effektiviteten kontinuerligt. I stedet for at fokusere på, hvor meget du kan nå på meget kort tid, så fokusér på handlingerne. Hvad skal der til, for at nå målet? Hvad skal jeg gøre i dag og hvad skal jeg gøre i morgen? Sørg i stedet for, at få ændret nogle grundlæggende vaner, som du kan være vedholdende med, og som kan give dig den ekstra tid og energi, som du har brug for, når du skal nå et stort mål.

Det er en typisk problemstilling for mange, at få en idé til noget de rigtig gerne vil, men det er let at komme til at give den så meget gas fra starten, at man også hurtigt kører træt igen. Det kan være, at alle dine nuværende prioriteter bliver komplet nedprioriteret, fordi du har en ny idé der er sjov nu.

Det er super sundt at brænde for noget, og man skal 100 % sikkert gå all-in, på de ting man elsker. Dog er det vigtigt, også at huske på, at du skal kunne arbejde med målet i længere tid, for at du får succes med projektet.

Det er de færreste livsændrende mål, der klares over en weekend – Som Kristian Bradsted siger, er man nødt til at save et ben af, for at tabe 20 kg på en uge. Vær realistisk omkring dit mål, og læg en arbejdsplan som holder i længden!

Men du er selvfølgelig ikke typen, der sætter urealistiske mål, eller tror at den hurtige løsning er den bedste

løsning. Eller er du?

Kristian Bradsted i afsnit #5 af MindCast

#6 – Kend din faglighed

– Anbefalet af Kasper Beck, Kommunikationschef, Arla

Næste gang du tager på arbejde og skal løse en opgave så prøv at tage tid på opgaven. Sæt dig grundigt ind i, hvilke faglige kvalifikationer du har i forbindelse med opgaven, og lær på den måde hvor lang tid opgaven vil tage næste gang.

Kasper fortæller i afsnittet hvordan han i sit første job, efter han var ny udsprunget kanditat, var i en situation, hvor han havde miskaluleteret, hvor lang tid en større arbejdsopgave tog. Han endte med at sidde en hel uge til klokken 12 om aftenen, og selv da han var færdig, måtte hans chef sidde i to nætter og rette arbejdet til.

Man kan nemt glemme at planlægge efter hvor lang tid en opgave tager – og så er det, at man bliver stresset. Du kan samtidig blive afbrudt undervejs, og hvis du så ikke har sat tid nok af til opgaven, bliver presset endnu større.

Hvis du kender din faglighed får du et solidt overblik og en essentiel ro i kroppen.

Måske ved du altid hvor lang tid ting tager, og så er dette værktøj ubrugeligt for dig – men kunne det være, der var noget om snakken fra kommunationschefen i Arla?

Kasper Beck i afsnit #6 af MindCast

 

#7 – Timeboks din tid

– Anbefalet af Jonas Sveistrup, Seniorkonsulent, TDC

Jonas’ helt klare råd til hvordan man kan sikre en mindre presset hverdag er planlægning. Med planlægning kan du imødekomme mange af de problemer der kan opstå på arbejdet og i hjemmet og sikre et overblik over ugen. Timeboks din tid ved at sætte nogle regler for hvornår du gør hvad.

Det kan gøres en uge i forvejen, hvor du giver dig selv 2 timer den ene dag til en bestemt opgave og så 2 timer til at handle, 1 time til løbeturen osv. Bryd alle dine opgaver ned. Deadlines og opgavernes omfang vil ofte være styrende for, hvordan og hvornår du timebokser dem i din kalender. Lad være med at multitaske for meget, men sørg hellere for at du ikke laver for mange ting på én gang, da kvaliteten af dit arbejde vil blive lavere.

Undervurder ikke de bagliggende faktorers betydning

Uro på hjemmefronten eller uklare rammer fra ledelsen, kan være med til at presse din hverdag yderligere fordi de flytter fokus fra dine opgaver. For at undgå støj der tager motivationen og sikre en forsat effektivitet er forventningsafstemninger et væsentligt redskab.

Forventningsafstem både med familien derhjemme når I sammen timebokser jeres tid, og med ledelsen når de sætter nye mål. Husk også at fokuser på de ting som du rent faktisk kan påvirke frem for dem som du ikke kan.

Jonas Sveistrup i afsnit #7 af MindCast

#8 – Freedom

– Anbefalet af Helena Risager, helenarisager.dk

Freedom er en app der simpelthen blokerer internettet for dig, så du undgår overspringshandlingerne. Du kan både vælge at blokere 100 % af internettet, eller bestemte sider eller apps på din telefon.

Dopamin er det stof i hjernen som udskilles når vi kan se, at vi har fået et like et sted, en person har besøgt vores profil, eller vi er blevet tagget. Det giver os en følelse af glæde – så der er ingen grund til at føle, at du er et dårligt menneske, bare fordi du er vild med at hoppe rundt på LinkedIn, Facebook, Twitter og alle de andre.

Husk dog, at der er ting der skal laves. Hver gang vi ryger ud af workflow tager det minimum 15 minutter at komme tilbage på sporet. Med andre ord: Se så at få downloadet Freedom og undgå derved at blive fristet til at spilde din tid. GO!

Find Freedom her: https://freedom.to/

Helena Risager i afsnit #8 af MindCast

#9 – Meditér med Headspace

– Anbefalet af Mark Buskbjerg, Syddansk Sundshedsinnovation

Headspace er en gratis app, der guider dig gennem meditation. Appen har en stor indflydelse på dit mentale overskud, og den er ganske let at gå til. Værktøjet er med til at give dig mere ro i hverdagen, da den kan være med til at give en klarhed over, hvilken retning man skal gå.

Meditation er mere og mere omtalt. Det er også nævnt i tidligere episoder af MindCast, hvor det bl.a. er konkluderet, at de fleste topchefer også benytter meditationen som et værktøj til at være i mental topform.

Headspace er på mange måder den moderne, ureligiøse, ufarlige form for meditation. Du skal ikke sidde på en bestemt måde eller noget. Du bliver guidet stille og roligt, og få mere plads og overskud i hjernen.

Hvis du ønsker at fortsætte efter de 10 dage kræver Headspace et mindre beløb, men det er det hele værd!

Mark Buskbjerg i afsnit #9 af MindCast

#10 – Løs 5-10 minutters opgaver med det samme

– Anbefalet af Bo Møller, HTML24

Hvis du ved, at en opgave kun tager mellem 5-10 minutter så løs den med det samme. At du hurtigt får krydset flere opgaver af på to-listen er motiverende og gør dig effektiv. Hvis du først skriver dem ned og aktiverer dem på din to-do liste, så kan de ligge der længe før de bliver løst.

Udfordringen er, at vi ofte kan komme til at føle at der simpelthen er for mange små opgaver til, at vi kan lave dem allesammen med det samme. Her er løsningen at være sikker på, at man skelner ordenligt imellem de opgaver der ser små ud på papiret, men som tager lidt længere tid i virkeligheden, og så de opgaver der faktisk er små. Det lyder banalt, men når man laver en lynhurtig vurdering “on the fly” så kan det hurtigt virke som om, at der er mange flere af de helt små opgaver på 5-10, end der rent faktisk er.

Det gode ved at få løst de små opgaver er, at de i princippet kan skabe ligeså meget værdi at få lavet, som nogle af de større opgaver. Husk også, at en lille opgave godt kan være super irriterende at lave, og derfor springer vi ofte over. Bevidstheden om dette, og det faktum at du selvfølgelig er bedre end gennemsnittet, er argumenter nok for, at du for fremtiden vil lave opgaven alligevel. Jo længere den ligger der, jo mere frustrerende er det sammenlagt. Den er kort – se så at få den lavet.

Bo Møller i afsnit #10 af MindCast

 

#11 – Træn din “opmærksomhedsmuskel”

– Anbefalet af Maj Wismann, online sexolog

Helt konkret: Sæt dit æggeur på 30 minutter og fokusér på den éne opgave. Selvom der kommer forstyrrelser og det er svært, så prøv at refokuser igen og igen. Det er simpelthen ligesom en muskel du træner. Hver gang du ryger ud af dit fokus og kommer tilbage til det igen, har du trænet din “opmærksomhedsmuskel”, således at du, næste gang du skal tilbage i fokus, simpelthen er stærkere og derved bedre til at komme tilbage i zonen.

Tænk på det ligesom hvis du var i fitness, og du skulle løfte tungt jern – også på den måde, at du ikke nødvendigvis vil kunne mærke resultater efter en uge. Det tager længere tid at få bygget en stærk “opmærksomhedsmuskel” op.

Noget som Maj Wismann anbefaler er at have noget lyd i ørene imens. Hun fortæller, at hun konsekvent lytter til den samme playliste, hver evig eneste gang hun arbejder, og at hun har gjort det i to år. Personligt kan jeg bedre lide noget instrumentalt musik eller bare en rolig og konstant baggrundsstøj.

Her bruger jeg hjemmesider som https://www.noisli.com/ eller https://www.focusatwill.com – på noisli kan du eksempeltvis have en konstant lyd af regn kørende i baggrunden ligesom hvis det regnede udenfor. Det er super hyggeligt, og samtidig ryger jeg direkte i arbejdsflow. Hvis du synes det er for kedeligt, så prøv endelig med almindelig musik – men sørg for, at have de samme numre du lytter til igen og igen, og gerne kun imens du arbejder. GO!

Maj Wismann i afsnit #11 af MindCast

#12 – Brug en kalender

– Anbefalet af Nicklas Pyrdol, sportspsykologisk konsulent

Hvis du ikke allerede bruger en kalender, så starter du i dag. Du starter faktisk ligeså snart du har læst færdigt her.

Kalenderen er det mest lavpraktiske, men nok det bedste værktøj der findes til at skabe et overblik over dit liv. Du tvinger dig selv til at placere begivenheder i dit liv i rækkefølge efter hinanden, således at du ved hvornår du skal hvad. Med en kalender får du overholdt aftaler, da du ikke kan putte to ting i kalenderen på samme tid. Du finder ud af, hvor mange timer der faktisk er i døgnet, og at du nok skal nå det, der er vigtigt. Du får skabt et overblik der gør, at du ikke behøver at huske alt hvad du skal – det resulterer også i ekstremt meget mere plads og flere ressourcer i hjernen, til at løse de udfordringer du ellers måtte stå overfor.

Der er mange kalender-tools derude du kan benytte. Der er iPhones egen, der er Google Calendar, der er Wunderlist og mange andre. Personligt bruger jeg Google Calendar, da den er simpelt og fungerer både til telefonen og computeren, og så formår den uden fejl at synkronisere mellem alle dine enheder.

Du kan også dele kalender med andre personer gennem Google Calendar. Jeg kan f.eks. se både hvornår min kæreste og bedste ven er optaget, og det gør planlægning meget lettere. Der er mange arbejdspladser hvor man i forskellige teams også deler kaldere internt. Link til Google Calendar – Oooog NU skal du igang!

Nicklas Pyrdol i afsnit #12 af MindCast

#13 – Vær bevidst om din personlige balance der er i konstant forandring

– Anbefalet af Ditte Maria, CEO, KFS-Boligbyg

Tænk over hvor i dit liv du befinder dig. Tænk over hvad det er du bruger din tid på ift. hvad det egentlig er, du gerne vil. Vær derudover bevidst om, hvem det er du bruger din tid sammen med, og måske også hvem det er du ikke bruger din tid så meget med, som du ønsker at være mere sammen med.

Vi kan nemt komme ind i nogle perioder i vores liv, hvor vi egentlig ikke er sammen med de personer, som hjælper os med at være den bedste udgave af os selv. Sørg for at mærke efter og overvej om du er i balance med hvem du ønsker at være sammen med.

Det er enormt effektiv at bruge noget tid på bare tænke nogle store tanker om, hvad der skal til, før vi er i balance. Det er individuelt hvor meget vi ønsker at blive stimuleret af verden hver dag. Hvis du eksempelvis er relativt meget introvert, så overvej om ikke det er okay at samle energi ved at være alene med  sig selv, i stedet for at tage ud hele tiden, bare fordi vennegruppen gør det.

Det kan også være du bare selv må træffe nogle beslutninger om, at arbejde faktisk ikke skal prioriteres ligeså højt som du gør lige pt. Eller at vennerne ikke skal prioriteres ligeså højt. Og selvom det kan lyde ufedt, så kan det være ekstremt effektivt, hvis dit mål er at øge din livskvalitet. Når man siger nej til noget, så siger man ja til noget andet.

Ditte Maria i afsnit #13 af MindCast


#14 – Drop notifikationerne på telefonen

– Anbefalet af Anders Grønborg, koncerndirektør, LaserTryk

For det første – sørg for at din telefon er på lydløs i hele din arbejdstid. Det med at du får af vide, når du har fået en besked er katastrofalt for dit arbejdsflow. Anders Grønborg siger at du gøre endnu mere – droppe samtlige notifikationer på din telefon.

Vi lever efterhånden i en verden, hvor vi skal være tilgængelige 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 400 dage om året. Hvis det altid er andre der skal have lov til at bestemme, hvornår vi skal forstyrres, hvad vi skal lave, og hvad vi skal svare på, så er det klart at vi bliver stressede.

Derudover er det yderst skadeligt for vores fokus og ikke mindst vores effektivitet. Hvis du venter en vildt vigtig besked på Facebook Messenger, så er det klart, så slå notifikationer til indtil det er ordnet – og vend derefter tilbage til en telefon uden notifikationer, der popper op konstant.

Det er på tide at se, hvor mange ting du kan skære ned på – overvej om du helt skal slette din LinkedIn- og Facebookapp. Det haster jo ikke at tjekke den slags – det kan tjekkes, når du igen sidder på computeren.

Lyt til afsnit #14 af MindCast

#15 – Håndtér arbejdsopgaverne i dit team med Trello

– Anbefalet af Tue Lindblad, onlinebijobber.dk

Hvis du skal opbygge processer eller har brug for et værktøj til at koordinere arbejdsopgaver med dit team på arbejdet, så er dette nok et af de mest tidbesparende værktøjer. Som Tue fortæller i afsnit 15 af MindCast: ”Det eneste jeg gør det er at jeg opretter et blogindlæg, smider det ind i Trello og så sker resten ligesom automatisk i forbindelse med at hele min virksomhed begynder at få arme og ben og begynder at få arme og ben, uden jeg egentlig er en del af driften.”

Er du ligeså forelsket som Tue og jeg, i filosofien om at dobbeltudnytte hver eneste time i døgnet, så slå dig løs i Trello. Og det er ikke kun dobbeltudnyttelse af timerne, det kan gå fra 3 minutter af din tid, til et output der i alt har taget 10 timer gennem de automatiserede processer.

Link til trello: https://trello.com/

Tue Lindblad i afsnit #15 af Mindcast

#16 – Hold ugentlige topmøder

– Anbefalet af Morten Vium, CEO, ViumMedia

Om det er face to face eller over telefonen er ligemeget – hold et ugentligt møde med en forretningspartner, god ven eller anden som kender dig tilstrækkelig godt til at kende dine kort- og langsigtede mål, og som samtidigt ikke er bange for at være ærlig og hård overfor dig.

Mødet skal i bund og grund handle om at planlægge den kommende uge, og her skal man starte med at spørge: ”Bakker mine aftaler op om mine mål?” Hvis du har tre vigtige mål, som du skal nå i løbet af ugen men du også har fem møder med folk, som egentlig ikke skaber værdi eller bakker op om de tre mål, så skal du udfordres på, om ikke disse aftaler bør aflyses eller rykkes til en anden uge.

Det kan være svært for en selv at beslutte at rykke en aftale, man har lavet med en god ven, kollega eller en anden, hvis man sidder alene med denne beslutning. Derfor er det ekstremt effektivt at have en anden person til at dykke ned i din kalender og udfordre dig på, om det faktisk er aftaler du bør have i din kalender i denne uge.

Ved at have en anden person til at kigge med og hjælpe, undgår du irrationelle aftaler. Hvis du lover vedkommende som du holder topmøder med, at du vil flytte aftalerne som ikke skaber værdi for dig, så ”committer” du dig også til at flytte dem. Den slags forpligtelser er vigtige for os, da vi ellers typisk ikke vil handle rationelt ift. sådan nogle aftaler.

Morten og Susies skabelon til topmøder:

http://netvaerksakademiet.dk/overblik-og-handling-med-topmoeder/

Morten Vium i afsnit #16 af MindCast

#17 – RescueTime – Log din tid automatisk

– Anbefalet af Jesper Outzen, selvstændig foredragsholder

Dette er en app der hjælper dig med at redde det mest værdifulde vi har – nemlig tiden.

Det er et system der logger alt hvad du gør. ”Velkommen tilbage – hvad er det, du har brugt din tid på, mens du har været væk?” får du af vide af RescueTime, idét du igen sætter  dig ved computeren. Her logger du så din tid, og hvis du ikke gør det, kommer den med et forslag.

En gang om ugen får du tilsendt en rapport der viser, hvad du har brugt ugen på. Hvor mange af dine dyrebare timer er gået med at scrolle igennem et newsfeed på Facebook, hvornår har du arbejdet seriøst, og hvornår har du faktisk bare slappet af? Du finder også ud af på dagsbasis hvad du bruger tid på hvornår.

RescueTime giver dig et hav af muligheder – den data kan virkelig åbne øjnene op for, hvornår på ugen man bør ændre, afskaffe eller indføre en vane. Det kan være der dukker spørgsmål op i hovedet som: ”hvorfor er det altid lige torsdag eftermiddag at jeg sidder 2 timer på Facebook?” eller: ”Hvad er det der gør, at jeg er så effektiv hver tirsdag morgen?”

Med disse informationer kan du undersøge, hvad du selv kan gøre anderledes for at få en uge, der er brugt på det, du faktisk gerne vil bruge den på. Effektivitet, here we go.

Kom igang her: https://www.rescuetime.com/

Jesper Outzen i afsnit #17 af MindCast

 

#18 – Power posing

– Anbefalet af Jesper Bergstrøm, selvstændig kropssprogsekspert

Hvis du ønsker at mindske nervøsitet og i stedet være i dit es, hver gang du skal performe, så læs videre.

Der er grundig videnskabelig evidens for, at hvis du bruger din krop på en bestemt måde, så ændrer det på, hvordan du har det. Der sker simpelthen en kemisk reaktion i hjernen, når vi står eller sidder på bestemte måder.

Der hvor vi kan bruge dette til vores fordel er gennem power posing. Bred dig ud, så meget som du overhovedet kan. Stil dig fx med armene ud til siderne og lidt oppe, så du danner et v-tegn, ligesom 100-meter løberen gør, når hun lige er løbet over målstregen. Du kan også sætte dig med hænderne foldet bag nakken og med den ene fod oppe på det modsatte knæ. Der er mange muligheder, og Amy Cuddy fortæller om det hele i denne Ted Talk: https://youtu.be/Ks-_Mh1QhMc

Det der sker er, at du danner mere testosteron, hvilket giver dig mere selvtillid, og så mindsker du produktionen af kortisol i kroppen, hvilket betyder reduceret stress. Kombinationen af de to ting resulterer dermed i et stort confidence boost med en indre ro, der gør dig i stand til at være overbevisende til enhver jobsamtale, eksamen, oplæg – eller hvad end du skal performe, som normaltvis kan gøre dig en smule nervøs.

Dette er personligt et af mine favorit-værktøjer, som jeg har benyttet hver eneste gang jeg skulle performe noget som helst, lige siden 2013 hvor jeg opdagede metoden. Du behøver ikke stå i en power pose i mere end 2 minutter, før det virker. Et bonustip: Jeg har dårlige erfaringer med at lave selve powerposen under min performance – det får mig lidt til at ligne en arrogant nar ;-). God power posing!

Jesper Bergstrøm i afsnit #18 af MindCast

#19 – Timeblock

– Anbefalet af Lars Skjoldby, CEO, Skjoldby&Co

Inddel din dag i blokke af tid. Start måske med mandag og tirsdag, hvor du inddeler formiddagen om mandagen til noget specifikt – eftermiddagen til noget andet specifikt, og så gør du det samme med tirsdag. Se så, om du kan overholde denne afgrænsning, og se om det virker for dig.

Målet er at undgå distraktioner fra mange forskellige opgaver, og i stedet fokusere på én ting ad gangen.

Hvis hele din formiddag fra fx 8.30-12.30 er dedikeret til en bestemt opgave, så forstår hjernen meget lettere, hvad det er den skal koble sammen og hvilke problemer den skal løse.

Det betyder at du får produceret langt mere, på meget kortere tid, end hvis du arbejdede med flere forskellige opgaver.

Én opgave tager ikke altid 4 timer, men så vælg 2-3 opgaver der minder meget om hinanden – find på kategorier til dine opgaver, så du ved hvilke du kan lave på hvilke tidspunkter.

Som Lars Skjoldby også nævner i afsnit 19 af MindCast, så behøver du ikke være chefen i virksomheden for at arbejde med Timeblock-metoden. Sig til din overordnet at du vil eksperimentere mandag og tirsdag med denne metode – og der må han eller hun gerne lade være med at afbryde. Fortæl selvfølgelig herunder hvordan du, med denne metode, kan skabe ekstra værdi til virksomheden.

Lars Skjoldby i afsnit #19 af MindCast

#20 – Stop med at multitaske

– Anbefalet af Mads Misiak Friis, CEO, YoooWe

Der er lavet et studie fra London University der viser, at hvis vi bliver forstyrret hele tiden, så mister vi 10 IQ-point. Vores hjerner fungerer altså på samme niveau, som hvis vi ikke har sovet i 36 timer. Den fungerer faktisk værre, end hvis vi ryger pot – der mister du ”kun” 4 IQ-point.

Det er en stor myte, at vi skal multitaske og være over det hele på én gang. Det nytter simpelthen ingenting – det gør os kun mindre effektive. Vi snakker mails der dukker op, mens du løser en anden opgave. Eller at du prøver at skrive med en eller flere personer på et socialt medie, mens du arbejder – det er noget af det mest irrationelle, dog meget naturlige, vi gør i vores hverdag.

Lykkehormonet ”dopamin” elsker sociale medier – vi bliver hele tiden fristede til at tjekke det ene og det andet. Alle apps på din telefon er designet til at tage din opmærksomhed fra dig, og bede dig om at gå ind og blive opdateret i app’en. Hver gang vi får likes på vores billede eller opdatering på Facebook eller LinkedIn så udskilles dopamin også.

Det er noget vi bliver nødt til at være bevidste om. Vidste du f.eks. at du på din iPhone kunne gøre, så skærmen vises i sort/hvid i stedet for farve? Og hvor enormt stor betydning det har for din interesse i at skulle tjekke telefonen hele tiden? Prøv en uge uden farve på skærmen og se hvad der sker. Lynhurtig guide her: http://www.tech-recipes.com/rx/50275/how-do-i-turn-my-iphones-screen-mode-to-grayscale/

Mads Misiak Friis i afsnit #20 af MindCast

#21 – Hjertekohærens

– Anbefalet af Hanne Lindblad, Partner i MäRK

Du kender den pressede situation. Den situation, hvor du nu skal præstere et eller andet. Det kan være eksamen,  jobsamtale, møde eller hvad som helst – og dit hjerte begynder at banke lidt hurtigere end normalt. Denne hjertebanken skaber ustabilitet i hele vores system, hvilket kan svække vores rationelle hjernedels funktionalitet markant.

Hjertekohærens er metoden der virker direkte mod denne ustabilitet.

Direkte action steps – det du gør:

  1. Fokuser på dit hjerte (du må gerne holde på det)

  2. Tænk på noget godt

  3. Træk vejret gennem næsen, mens du tæller til 3 ligeså stille og roligt

  4. Pust ud gennem næsen, mens du tæller til 3 ligeså stille og roligt

Guide til hjertekohærens teknikken: https://www.heartmath.org/resources/heartmath-tools/quick-coherence-technique-for-adults/

Brug det næste gang du er i en presset situation, eller hvis du skal performe – og mærk med det samme forskellen. I podcast-afsnittet med Hanne Lindblad, prøver vi det også at gøre det sammen, hvor Hanne tæller til tre for mig, og jeg fokuserer på vejrtrækningen. Spol frem til minut 33,5 for at lytte til det her:

Hanne Lindblad i afsnit #21 af MindCast

#22 – Tjek maksimalt din e-mail to gange dagligt

– Anbefalet af Nicolai Moltke-Leth, CEO, True North

”An e-mail inbox is nothing but a convenient organizing tool for other people’s agendas.”

Hver gang du tjekker e-mailen, så indstiller du dig efter hvad andre gerne vil have dig til. Det er andre mennesker der vil have fat i dig, og derfor er det enormt drænende og faktisk slet ikke særlig effektivt at tjekke e-mailen.

Dine daglige og ugentlige mål bliver sjældent nået hurtigere af at tjekke mailen, selvom det ofte er ganske spændende at læse, hvad folk gerne vil informere om.

Husk på, at eftersom det er dine mål der skal opnås og ikke alle andres, så må det også være dig der bedst ved, hvad der skal til, for at du når det, du skal nå hver dag. Derfor styrer du klart bedst selv dette og din tid, ved maksimalt at tjekke mail to gange om dagen.

Det er meget sjældent at en mail kræver respons på under 12 timer. I den digitale verden vi lever i, tror vi mere og mere, at alt skal svares så hurtigt som muligt. Det er stadigvæk ikke tilfældet. Tjek din mail to gange dagligt, og hvis folk brokker sig over det, er det oftest dem, der har et problem – ikke dig.

Det lyder lidt køligt, men hvis du skal være effektiv og være din bedste version af dig selv på arbejdet, så skal du tage dig af dig selv og dine mål, før du tager dig af andres.

Nicolai Moltke-Leth i afsnit #22 af MindCast

#23 – Tag dit arbejde væk fra computeren

– Anbefalet af Mads Peter Veiby, CEO, CEGO

Hver gang du har mulighed for det, så overvej om det kunne være mere effektivt, at lave noget bestemt arbejde væk fra computeren. Vi snakker arbejde som du normalt vil løse på computeren, men som i virkeligheden godt kan laves andre steder.

Det kunne eksempelvis være tekstbaseret materiale der skal læses igennem grundigt, som Mads Peter Veiby også nævne i podcast-afsnittet. Han foreslår simpelthen at køre den helt old school og printe siderne ud, sætte sig i et andet rum, og derefter læse de vigtige dokumenter.

Vi er generelt rigtig glade for at holde os stationerede ved vores skrivebord, og det er heller ikke altid, at der er mulighed for at bevæge sig en masse, mens man arbejder. Der er dog en længere række fordele ved at gøre det.

Bare det at komme op ad stolen gør, at blodet i kroppen begynder at pumpe lidt hurtigere, hvilket sender et signal til hjernen om, at vi skal være mere friske. På den måde får vi mere energi til at løse arbejdet. Derudover er kroppen rent fysisk glad for forandring. Hvis vi altid sidder ned på den samme stol, kan det resultere i seriøse rygproblemer. Vi lever faktisk i kortere tid, hvis vi sidder for meget ned i den samme position hver dag.

So basically what i’m trying to say is get your butt off the chair – and put it elsewhere. Bare det at få sat sig et andet sted hjælper rigtig meget. Som en klog fysioteurapeut engang sagde, da jeg spurgte ham hvilken siddestilling der var bedst: ”Den næste er altid den bedste.”

Mads Peter Veiby i afsnit #23 af MindCast

#24 – Gør det, der motiverer dig mest i øjeblikket

– Anbefalet af Carsten Bach, folketingspolitiker

Dette må siges at være et alternativt værktøj.

Carsten Bach forklarer i afsnit 24 af MindCast hvordan han får rigtig mange henvendelser. Derfor har han muligheden for at vælge til og fra, og han kan derfor vælge det, han mener, der er bedst for ham at arbejde med i netop det moment, at han ser opgaven.

Hvis vi er indre motiverede for vores arbejdsopgaver, så når vi ekstreme højder som individer. Derfor giver det mening, at vælge det, som motiverer mest i øjeblikket.

Det er vigtigt, at vi ikke gør det værre for os selv – så tænk over, om der for dig bare er nogle opgaver, der skal klares, selvom du ikke er 100 % motiverede til at lave dem nu og her. Carsten forsøger at forklare, at motivationen til gengæld kan komme tilbage på et andet tidspunkt, men husk – det er ikke sikkert at den altid gør det.

Det betyder, at hvis du kun har få men vigtige opgaver, så er du måske mere eller mindre tvunget, til at tage fat i dem allesammen. Til håndtering af dette, kan du med fordel benytte dig af Maj Wismanns værktøj om at træne ”opmærksomhedsmusklen.” Her træner du at arbejde fokuseret med opgaver, selvom du ikke er motiveret til dem.

Carsten Bach i afsnit #24 af MindCast


#25 – Bryd dine mål ned i flere dele

– Anbefalet af Christoffer Grønhøj, Corporate Finance Director, PwC

I afsnittet med Christoffer forklares, at du ikke starter på en Iron Man med det mindset, at nu kommer det til at tage 10 timer, og så er man færdig. Nej, man bryder hver del af disciplinen ned.

På samme måde er det, når man løser arbejdsopgaver. Sørg for at dele det op. Det er rigtig effektivt at få skrevet det hele ned på en liste, men når det er gjort, og der er skabt overblik, så tag opgave nummer ét og del den yderligere op, således, at den er overkommelig.

Tænk over ved hver eneste opgave – ”Hvad er det for nogle successer jeg kan opnå undervejs?” altså hvor er det, at der er små milesten at sætte hak ved og vide, at nu er man et skridt tættere på det endelige mål.

De store opgaver er ofte de mest frustrerende og demotiverende, og man bliver meget påvirket af størrelsen alene. Derfor skal den hakkes op, som du hakker agurk – i mange lækre skiver.

Christoffer Grønhøj i afsnit #25 af MindCast

#26 – Tænk over, hvornår du laver hvilke opgaver

– Anbefalet af Morten Münster, CEO, The Nudging Company

Vi har en naturlig måde som vores energi bevæger sig på. Der er enormt stor forskel på, om vi løser en bestemt opgave klokken 8, klokken 9 klokken 13 eller klokken 16. Ifølge Morten er det allerbedste effektivitetsråd at finde ud af hvilke 2-3 timer på dagen, hvor du automatisk er mest flyvende. I disse 2-3 skal du barrikadere dig fuldstændig. Simpelthen lukke døren, lukke e-mailen, sige nej til møder osv.

Hvis du virkelig udnytter potentialet i de 2-3 timer, så kan du nå at lave arbejder, der svarer til 10, 12, måske 14 mindre effektive timer.

Og de 2-3 er derfor dine guldtimer. Der skal eksperimenteres for at finde dem – nogen vil tale om, at der er a- og b-mennesker, hvor b-menneskers gode timer ligger senere på dagen end de, som bedre kan lide at stå tidligt op.

Derudover kan der argumenteres for, at du kan træne dine guldtimer frem. Et godt sted at starte her er simpelthen at få en søvnrutine, således at du altid står op og går i seng på samme tidspunkt (ja, også i weekenden). Så forstår hjernen hvornår den skal være frisk, og får på denne måde nemmere ved at finde guldtimerne.

Når du ved, hvornår dine guldtimer ligger, så er det ultimativt vigtigste altså, at du ikke laver opgaver, der ikke kræver særlig meget af dig. Det er i guldtimerne, at du for alvor har mulighed for at få fjernet den tunge irriterende (men vigtige) opgave, der ligger på to-do listen og aldrig bliver lavet ellers. Rigtig god vind med det.

Morten Münster i afsnit #26 af MindCast

#27 – Prioritér dit budskab over dit ego

– Anbefalet af Kristian Koch, selvstændig præsentationscoach

”Du står deroppe på vejene af budskabet af musikken – ikke på vejene af dig selv. Lige nu er det dit ego som bestemmer, hvad du kan gøre i forhold til vigtigste – altså budskabet. Det, du i stedet for skal tænke, det er: Hvad kan du gøre for, at musikken bliver solgt bedst muligt, altså hvad hænger sammen med musikken?” – Kristian Koch, afsnit #27 af MindCast.

Det samme gælder for dig i erhvervslivet. De gange, hvor du skal præsentere noget, er følelsen med 99,5 % sikkerhed, at du er nervøs. Hvis du skulle præsentere hvad du følte, ville det være skrig og sætninger som ”jeg vil rigtig gerne væk fra denne situation lige nu,” du skulle sige.

På den måde, ville det være dit ego, der stod i vejen for dit budskab, simpelthen fordi, at den følelse du har, kommer til at gå ud over alle andre, der dybest set forventer at få et oplæg om et specifikt emne fra dig.

Gør alt hvad du kan for at få det mindset der går på, at budskabet er det absolut vigtigste, og overskygger alt hvad du føler. Brug nogle af de teknikker, som Kristian forklarer om i afsnittet til at fremstå mere troværdigt og få leveret varen én gang for alle.

Kristian Koch i afsnit #27 af MindCast

#28 – Spring ikke altid over hvor gærdet er højest

– Anbefalet af Ida Auken, folketingspolitiker

I en travl hverdag, hvor der er et stort hav af opgaver, er det okay at tage den lette løsning hvis den er der.

Tænk på det sådan her: Når du siger ja til noget, siger du nej til noget andet. Hvis du laver en opgave til perfektion, så kan det være, at der er en hel opgave, som du slet ikke når at starte på – måske endda en opgave der er endnu vigtigere.

”De (opgaverne, red.) behøver ikke allesammen blive klaret til et 12-tal. Noglegange skal man bare bestå.” – Ida Auken.

Det er et virkelig banalt, men ikke desto mindre et yderst værdifuldt værktøj, at tage med sig i bagagen. Ifølge Pareto princippet (eller 80/20-reglen) kommer 80 % af udbyttet fra 20 % af indsatsen, og det kan du bruge både på arbejdet og i private sammenhænge.

Ida fortæller i øvrigt, hvordan hun fx har bedt sine gæster om at hjælpe til med maden i stedet for at lave den på forhånd. Det kan faktisk skabe en hyggelig stemning, og så er den time sparet.

Ida Auken i afsnit #28 af MindCast

#29 – Prioritér din søvn

– Anbefalet af Hanne Blume, HR-direktør i Dong Energy

Uh ja – den gode søvn. Et værktøj som de fleste af os nok godt kan nikke genkendene til. Men hvor vigtig er søvnen egentlig – og hvad er det?

Ordnet.dk:

”Søvn er en regelmæssigt tilbagevendende tilstand af naturlig hvile, som muliggør restitution af krop og sind, samt hjernens lagring af nyligt indlærte ting”

Naturlig er nøgleordet. Det er naturlig hvile – og ingen kan lide unaturlige mennesker, så undervurdér ikke din søvn :-).

Som Hanne fortæller det i afsnittet er det så simpelt, at man bliver irritabel, træt, syg og generelt i dårligt humør uden søvnen. Det er ligesom i søvnen at alle brikkerne falder på plads – hvor vi ”lagrer nyligt indlærte ting.”

Søvnkvalitet er noget jeg i princippet kunne skrive mange sider om, men hvis jeg skulle give ét håndgribeligt værktøj, til at give dig den bedste søvn nogensinde så er det følgende:

At sove i et helt mørkt rum

Hvis du sover i et helt mørkt rum forstår din hjerne 100 % at nu skal den sove. Den producerer derfor maksimalt af det søvnhormon, der kaldes melatonin, hvilket gør, at du kommer helt ned i den dybe søvn om natten, og får derfor restitueret til et maksimum.

Få styr på mørklægningsgardinerne, smid tøj over elektronikken i soveværelset så der bliver 100 % mørkt. Det er regl nummer ét i forbindelse med søvnen.

Sov godt.

Hanne Blume i afsnit #29 af MindCast


#30 – Få tingene ud af hovedet

– Anbefalet af Lars Rothschild, Getting Tings Done træner.

Mangler du ét værktøj til at få god samvittighed, ro i maven og luftrum i hverdagen, så er det dette værktøj, du skal implementere i din hverdag med det samme.

Værktøjet er i bund og grund (og super banalt) at få skrevet alt ned, som du skal have gjort, samt alle de idéer du får i løbet af dagen.

Find ud af hvad der fungerer bedst for dig – er det analogt med en fysisk notesbog, eller er det digitalt med apps og noteprogrammer på computeren?

Personligt bruger jeg ”Todoist” som opgaveliste-app og ”Evernote” som noteprogram.

Det betyder at jeg altid ved hvilke opgaver, jeg skal løse hver dag. Som Lars fortæller i podcast-afsnittet, så kan hjernen ikke kende forskel på, om det er køb af kattemad eller fusion med konkurerende virksomhed der skal arbejdes med – derfor skal begge dele skrives ned for at give rum til hovedet og til dit system som menneske.

Hvis du endnu ikke er overbevist om, at har behov for at bruge dette, så prøv at sæt 2 minutter af til at få skrevet ALLE de ting ned, som du ved du skal på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Store som små, vigtige såvel som mindre vigtige. Så er der stor sandsynlighed for, at det næste du downloader det bliver et noteprogram eller opgaveliste-app. 3-2-1, GO!

Lars Rothschild i afsnit #30 af MindCast

#31 – Prioritér dine mails i Outlook

– Anbefalet af Jonathan Løw, serieiværksætter og forfatter

Simpelthen få Outlook til at fortælle dig hvilke e-mails, der er de bedste. Som Jonathan fortæller i MindCast-afsnittet, så kan det stresse enormt meget, hvis du ikke aner hvilke e-mails, der er de vigtigste.

Ligger der eksempeltvis 50 mails klar til dig fra morgenstunden, og du i udgangspunktet ikke har den fjerneste idé om, hvilke der er vigtigst, og du ved, at du ikke kan nå dem alle, så giver det ikke ligefrem ro i maven.

Forsøg dig derfor med at få dem prioriteret, så du på den måde også får skabt en to-do liste, hvor du kan starte med de vigtigste mails og så køre nedad.

Du kan eksempeltvis også kombinere denne teknik med et decideret to-do-list værktøj, (personligt bruger jeg Todoist, der er super simpelt) og på den måde være sikker på at du har besluttet dig for, hvilke e-mails der skal arbejdes med.

Start ved at Google dig frem til Outlook-løsningen (fx: how to prioritize tasks Outlook).

Todoist opgaveliste-system: https://todoist.com

Jonathan Løw i afsnit #31 af MindCast

#32 – Involvér andre hurtigst muligt

– Anbefalet af Martin Vesterby, læge og grundlægger af Stauning Whisky

Har du et projekt du er igang med så lad være med at nørd det hele selv og tro, at det bliver skide godt, uden at have snakket med andre først. (Jeg tillader mig selv at være lidt hård i dag)

Som individer må vi bare erkende, at vi er utrolig begrænsede, og kan derfor ikke allesammen komme op med den dybe tallerken eller andre genialiteter alene.

Involvér andre mennesker i dit projekt hurtigst muligt og få nogle andres øjne på, hvordan du kan ændre, justere, forbedre projektet og efterfølgende gå i den rigtige retning.

Mange af os er perfektionister, og vi vil ikke vise andre mennesker, hvad vi har arbejdet med, før vi selv kan bekræfte, at det er godt. Men så ender vi oftest med at sidde i uendeligt mange timer og arbejde på et projekt, og når vi endelig selv mener, at det er godt nok, og vi fortæller andre om det, så kommer der ét input fra en person, der overbeviser os om, at vi er nødt til at gå 30 skridt tilbage – og så er der bare spildt rigtig mange timer.

”Vi kan ikke lide at udstille uvidenhed” – Martin Vesterby.

Martin Vesterby i afsnit #32 af MindCast

#33 – Etablér et professionelt partnerskab

– Anbefalet af Mads Bo, forsanger i R&B-duoen Phlake

Der er et hav af synergieffekter du kan opnå, ved at gå sammen med en anden person om et projekt. Synergi defineret på den måde, at der kan opnås mere end summen af to parter alene. 1+1 er ikke altid = 2.

Det du skal tænke over er, om det projekt du arbejder på lige nu potentielt kunne blive markant mere værdifuldt af at arbejde sammen med en anden person om det.

F.eks. kan du spørge dig selv om følgende to ting: ”Hvem ville være den ultimativt bedste partner til dette projekt og hvilke kompetencer kan vedkommende bidrage med, som jeg ikke allerede har?”

Nogle af os kommer ofte til at føle for meget ejerskab over et projekt – måske faktisk så meget, at vi ikke føler, at det er muligt at åbne op og dele muligheden med andre. Det er følelser – og derfor ikke altid den mest rationelle tilgang.

Overvej nøje om det kunne være, at dørene skulle slås op. Hvem kunne være genial at have med ombord?

Mads bo i afsnit #33 af MindCast

#34 – Stil de rigtige spørgsmål

– Anbefalet af Mads Faurholt, stifter, Novo Founders Capital

”The quality of your life is determined by the quality of the questions that you ask.” – Anthony Robbins.

Inden du stiller dig selv spørgsmål, så find ud af hvad din målsætning er. Hvis der kommer en person tonsende hen til dig på kontoret med høj volumen i stemmen og fortæller dig, at du har truffet en helt forkert beslutning i forhold til et bestemt projekt, som I har arbejdet på, så er der mange spørgsmål du kan stille.

Det mest naturlige for os vil ofte være at spørge hvorfor vedkommende skal være sådan en idiot lige nu – især hvis man er 100 % sikker på, at man har taget en god beslutning i forbindelse med projektet. Men her er det med at huske hvad målet faktisk er.
Det kan være at målet er at få det rigtig godt med sig selv, og så kan det selvfølgelig godt være at det bedste er at konfrontere vedkommende med sin ustabile psykologiske tilstand eller andet.

Men hvis dit mål er noget andet, måske at lave det bedst mulige projekt, så er det måske smartere at stille spørgsmål som: ”Hvad er det for en idé, tanke eller information vedkommende har, som jeg kan lære noget fra og derved få lavet det bedst mulige projekt overhovedet?”

Det er ekstremt svært at være så rationel i alle disse følelsesladede situationer, men ikke desto mindre er det enormt værdifuldt at træne at stille de rigtige spørgsmål – især i pressede situationer.

Mads Faurholt i afsnit #34 af MindCast

#35 – Gør dagen klar aftenen før

– Anbefalet af Mette Bock, Kultur- og kirkeminister i Danmark

Hvis du ønsker overblik, struktur og styr på den kommende arbejdsdag i morgen, så gør den klar i aften.

Kig på din kalender – hvilke møder og opgaver ligger der i morgen? Er der noget du mangler at forberede?

Du kan også begynde at visualisere situationerne – hvis du eksempelvis skal være meget på i en given situation eller til et bestemt møde, så kan du tænke over aftenen før, hvordan situationen potentielt kunne komme til at udfolde sig.

Der sker sommetider det for os, at vi kommer til at sprinte igennem dagen eller ugen uden at have tænkt over situationerne først. Så ender vi fredag eftermiddag med at sidde og undre os over, hvor i al verden hele ugen forsvandt hen, og undrer os over, om vi overhovedet fik skabt værdi?

Kunne man måske have haft helt anderledes møder eller fundet på langt stærkere løsninger ved at have forberedt sig bedre mentalt på hver dag i løbet af ugen? Det er måske værd at prøve at teste det. Start med i morgen!

Mette Bock i afsnit #35 af MindCast

#36 – Få dig en sparringspartner

– Anbefalet af William Kvist, professionel fodboldspiller

Det kan være din onkel, din kammerat eller din chef. Når du ikke kan se skoven for bare træer, så find en sparringspartner, som du har mulighed for ”at spille bold op af”, siger William Kvist.

Det handler simpelthen om at finde en, som kan tage noget af det kæmpe læs, som du måske dagligt bærer rundt med på dine skuldrer. Der er rigtig mange muligheder derude – så meget livserfaring at tage af – og der er også personer nok, der vil hjælpe og dele ud af guldet.

Det første skridt er selvfølgelig at finde ud af, hvem der allerbedst ville kunne hjælpe dig med netop dine udfordringer. Denne øvelse i sig selv skal desuden slet ikke undervurderes – alene det at spørge sig selv om, hvilken person der ville kunne hjælpe en bedst sætter et hav af tanker igang og måske ting på plads ift. hvor man gerne vil hen i livet.

Herefter handler det om at opbygge en stærk relation til vedkommende – finde ud af hvornår og hvordan i skal tale sammen, og så få bygget et tillidsfuldt bånd. Du vil få enormt mange nye perspektiver på dit arbejdsliv og selvfølgelig også det private. Alene det faktum, at det ikke kun er dig selv, der er nødt til at bearbejde tankerne og overvejelse gør enormt stor forskel.

William Kvist i afsnit #36 af MindCast

#37 – Benyt en mulighedsliste

– Anbefalet af Mark Mayland, Partner i Personlig Workflow

I afsnit 37 af MindCast afslører Mark Mayland hvad en mulighedsliste er. I virkeligheden er det en opgaveliste, der er sat i effektiv stand, og som giver overblik og overskud i hverdagen.

Det første du gør er at tømme hovedet.

Herefter inddeler du alt hvad du skal i 5 forskellige lister.

1. Ugeliste – Alt hvad du skal lave i denne uge. Ting med deadlines på, og som helst ikke kan vente længere end én uge.
2. Fremtidsliste – Alt hvad du skal i fremtiden, som ikke har en konkret deadline og ikke skal laves indenfor den næste uge.
3. Dagsliste – Alt hvad du skal nå i dag, og som du tager ind fra din ugeliste på dagsbasis. Mark anbefaler maks at have 3 ting på dene liste, og hvis du bliver færdig med alle tre, så hiv ganske simpelt flere opgaver ind fra ugelisten.
4. Venter på liste – Alle de personer du venter svar fra, smider du simpelthen på en specifik liste, så du ikke bliver stresset over, at du venter svar fra dem. En bonus-feature er, at du kan smide en dato på for, hvornår du vil følge op på vedkommende – men hver sikker på, at dette automatisk havner i din ugeliste den uge, hvor du skal følge op.
5. Kollegaliste – Har du nogensinde forstyrret den samme kollega mere end én gang på samme dag? Det kan du undgå ved at lave en kollegaliste: Listen hvor du skriver navnet på dem af dine kolleger, du skal bruge svar eller hjælp fra. Skriv ned hver gang du kommer på noget nyt, som du skal bruge fra dem og find dem så først, når du har skrevet en del ting på, så du kun behøver at forstyrre dem et minimalt antal gange.

Ovenstående fem lister bliver gennemgået mere i dybden i MindCast-afsnittet med Mark. Lyt her:

Mark Mayland i afsnit #37 af MindCast

#38 – Lav mødereferatet inden dit møde starter

– Anbefalet af Lars Tvede, iværksætter, investor og forfatter

Fuldstændig som titlen fortæller det: Prøv at skriv et mødereferat inden du går ind til dit næste møde.

Lars Tvede fortæller i afsnittet hvordan han kan imponere stort set alle han holder møde med.

Det han gør er at skrive mødereferatet inden, så hopper han ud i taxaen efter mødet og sender det ”rigtige” og finjusterede referat på email inden for 10 minutter. Der er to fordele at hente her:

1. Det viser, at du har enormt meget overskud og er proaktiv.
2. Du får mulighed for at påvirke mødets udfald en smule.

Det er ingen hemmelighed for nogen den dag i dag, at vedkommende der skriver mødereferatet har en smule indflydelse på hvad konklusionen på mødet bliver, fortæller Lars Tvede i podcasten. Det er naturligvis ikke meningen, at du skal tweake i vildskab og skrive noget, der ikke er sandt, men der er nogle store fordele at hente der.

Der hvor du kan hacke dette værktøj yderligere, er ved at skrive mødereferatet ekstra optimistisk – simpelthen skrive hvad du håber, der kommer til at ske, og ikke hvad du tror.

På den måde vil din hjerne underbevidst arbejde sig hen mod det resultat du ønsker, og mere ofte end du regner med, vil du faktisk opnå dette resultat.

Lars Tvede i afsnit #38 af MindCast

#39 – Udfordre dig selv

– Anbefalet af Lars Christiansen, foredragsholder og tidl. prof. håndboldspiller

Det kan være rigtig mange ting, men det første du skal finde ud af, det er, hvordan du kan udfordre dig selv.
Du kan eksempelvis spørge dig selv om, hvad det er, du går og brokker dig over og er utilfreds med i dagligdagen. Derefter kommer processen med at finde ud af, hvordan du så kan løse det her problem.

Da Lars Christiansen mødte helt unge spillere på håndboldholdet, der lige pludseligt var i bedre form og løb stærkere, så valgte han at udfordre sig selv på det område, i stedet for at rationalisere sig frem til hvorfor de selvfølgelig bare løber hurtigere, nu hvor de er unge.

Der er mange ting på vores arbejde, som vi kan prøve at løse, men fordi det kræver meget af os, så er vi konfliktsky og lader tingene ligge. Det kan især ske, hvis man er nødt til at tage en alvorlig snak med en kollega om noget, hvor sådan en samtale sandsynligvis bliver ubehageligt at have i øjeblikket.

Det er bare meget sjældent, at det ikke kan betale sig at være proaktiv på konflikten og få løst den så hurtigt som muligt, så man ikke skal gå og bruge unødvendig meget energi på at gå og tænke over det.

Lars Christiansen i afsnit #39 af MindCast

#40 – Sig nej

– Anbefalet af Jacob Risgaard, Stifer og CEO for Coolshop og foredragsholder

“Skal jeg overhovedet være involveret i denne her proces?”

Det mener Jacob Risgaard, at du skal spørge dig selv om, hver gang du får muligheden for at være med til alverdens ting.
Det giver ganske god mening, at vi har lyst til at være med, for den allerværste følelse, man kan have i sit arbejdsliv, er at føle sig utilstrækkelig.

Vi vil rigtig gerne have en finger med i alt, og det er, fordi vi gerne vil have medindflydelse. Vi vil simpelthen så gerne fortælle andre, at vi ved noget om noget. På den måde tror vi, at vi positionerer os selv som eksperter.

Og det gør vi sikkert også nogle gange. Hvis vi deltager i et møde, hvor vi er den, der ved mest om mødeemnet i hele virksomheden, så skal vi selvfølgelig deltage. Men hvor ofte er vi egentlig det?

Jeg opfordrer ikke til at være pessimistisk, men det er bare virkelig tit, at vi deltager i for mange ting, selvom vi egentlig burde lave noget andet.

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Når vi siger ja til noget, så siger vi altid nej til noget andet. Der kommer ikke flere timer i døgnet af, at vi siger ja. Der kommer heller ikke flere dage om året.

Lær at sige nej, når det er unødvendigt, at du deltager, og så bliver du langt mere effektiv med det, du siger ja til.

Jacob Risgaard i afsnit #41 af MindCast

#41 – Opnå et godt forhandlingsresultat

– Anbefalet og skrevet af Malene Rix, selvstændig forhandlingsspecialist

Udgangspunktet for forhandlingstræningen er principperne omkring interessebaseret og konstruktiv forhandlingsteknik. Med afsæt i viden og erfaringer udviklet på PON (Project on Negotiation) på Harvard Law School analyserer man forhandlingsprocessen og arbejder med især den involverende og konstruktive facilitering af både forberedelse og møder som nøglen til et bedre resultat for alle parter.

Et godt forhandlingsresultat afhænger i høj grad af, hvilke fortolkningsrammer man anvender, både når man ser på det konkrete indhold af aftalen, og når man evaluerer processen, og den måde, man opnåede resultatet på. Man kan fristes til at tro, at forhandlere opnår resultater alene på baggrund af rationelle analyser, objektive økonomiske beregninger og viljen til at lave en aftale. Det viser sig, at der er meget mere på spil, og at især den måde, man har forhandlet på, har betydning for, om man er tilfreds med en aftale eller ej. Det betyder, at man som forhandler bør arbejde målrettet og strategisk med at sikre, at forhandlingsprocessen bliver så konstruktiv som muligt, for at man opnår størst mulig tilfredshed med indholdet.

Den gode proces

Når forhandlere vurderer, at der har været procesmæssig retfærdighed (procedural justice) i forhandlingen, er der generelt fire ting, der har været opfyldt:

• Man har fået mulighed for at fortælle sin side af sagen på en meningsfuld måde
• Man har oplevet, at man kan stole på, at modparten har hørt og forstået og respekterer det, man har sagt
• Man har noteret sig, at modparten forsøger at behandle en på retfærdig vis
• Man har følt sig respekteret og har sin værdighed i behold.

Forhandlerens ansvar

Som forhandler har man ansvaret for at sikre, at processen bliver konstruktiv og ligeværdig for alle parter, fordi det giver bedre og mere holdbare resultater. Derfor skal man arbejde med både indhold, proces og relationen til modparten for at sikre, at man selv, og dem man forhandler med, får indgået den bedst mulige aftale. Konstruktiv forhandlingsteknik benyttes til at sikre, at man selv får opfyldt så mange af sine krav som muligt, samtidig med at modparten bliver tilfreds. Det kræver andet og mere end at ’mødes på midten’. Det kræver, at man udvider forhandlingsindholdet og fordeler det i en ligeværdig og fair proces.

Forhandlingens 4 faser:

Fase 1: Forhandlingen med sig selv

Som første skridt i en forhandling må man finde ud af, hvad man vil opnå med forhandlingen. Hvilket resultat ville gøre en rigtig glad? Hvordan kunne et ambitiøst udspil se ud? Hvor mange forskellige elementer kunne indgå, så man har noget at give af?
Dernæst skal man finde ud af, hvad smertegrænsen er. Hvor lidt vil jeg nøjes med?
Vær opmærksom på den del af forhandlingen med en selv, der går ud på, at man ‘forhandler sig selv ned’, dvs. overvejer modpartens (negative) reaktion og derfor reducerer sit udspil, allerede inden man når til forhandlingen.

Fase 2: Påvirkningsfasen

Når man ved, hvad man gerne vil have ud af en forhandling, så skal man finde ud af, hvem der er nøglen til det resultat. Hvem skal påvirkes, så de har lyst til at komme en i møde? Hvordan får man vist og/eller fortalt om baggrunden for ens krav?
Påvirkning af en forhandlingsmodpart handler om at udnytte både hverdagen og tiden op til forhandlingsmødet til at begynde at ‘flytte hinanden’ – at udveksle krav og undersøge hinandens interesser og mulige løsninger. Det kan foregå på mail, per telefon, ved uformelle møder eller via andre personer.

Fase 3: Forhandlingsmødet

Hvis man har været i gang med at påvirke sin modpart i god tid inden selve mødet, så er det nemmere at navigere i den – til tider vanskelige – proces, en forhandling er. Det gælder om at finde frem til en aftale, begge parter er glade for. Nøglen til den succes ligger i langt højere grad i, hvordan man forhandler, end i det konkrete resultat!
Start mødet med at undersøge hinandens krav og interesser. Find på flere idéer og forslag til, hvordan I kommer videre mod en aftale. Lav nogle handler, hvor begge parter føler, de får noget.

Fase 4: Tiden efter mødet

Når aftalen er i hus, skal parterne tilbage til hverdagen og ‘leve’ med den. Det kræver til tider, at man også her skal have god kontakt til hinanden og måske endda justere lidt på aftalen, hvis der viser sig at være noget, der ikke holder.
Måden, man håndterer tiden efter forhandlingsmødet på, får indflydelse på, hvor holdbar aftalen bliver, og hvordan relationen udvikler sig mellem parterne. Tiden efter forhandlingen er ofte starten på en ny optakt til det næste møde, da vi ofte forhandler med de samme igen og igen.

Parallelforhandlingen

Som to samtaler, der kører simultant, forhandler vi også parallelt eller uudtalt, når vi laver aftaler. Der foregår en afvejning mellem parterne, som måske ikke er så synlig eller udtalt, men som betyder noget for den konkrete forhandling. Hvem har mest magt af os to, og hvilke signaler sender min modpart i den ene eller den anden retning? Er det en troværdig person? Har vedkommende gennemslagskraft og mandat?
En lang række ting afgøres i det, man kan kalde en ‘forhandling af relationen’ og den afgøres af mange ting: kommunikationsform, kropssprog, opførsel, påklædning etc. Denne forhandling kan man også have indflydelse på ved at overveje, hvordan ovenstående kan understøtte og lette den konkrete forhandling – hvordan skal jeg tale/opføre mig/strukturere mit indlæg etc., så jeg sender de signaler, jeg ønsker?

Malene Rix i afsnit #43 af MindCast

#42 – Fra mere til bedre

– Anbefalet af Anne Skare, Fremtidsforsker

”Vi er på vej ud af en verden hvor mere var godt. Hvis ikke man havde et par briller, og man fik et par briller – så var man rigtig glad. Men i dag er folk jo ikke glad for at få ekstra briller. Nu vil vi jo have bedre briller. Og så er man nødt til at spørge sig selv: Hvad er så det?” – Anne Skare, afsnit 45 af MindCast

Hun forklarer hvordan det handler om ofte at spørge sig selv inden en beslutning skal træffes, om det i virkeligheden er noget der resulterer i noget mere eller noget bedre.

Den 7. kop kaffe – er det noget, der i virkeligheden kommer til at gøre noget godt for mig?
Flere venner eller bedre venner?

Mere tøj eller bedre tøj?

Mere sex eller bedre sex? – Nogengange fører bedre sex måske også til mere 🙂

Anne Skare mener at man skal finde ud af med sig selv, om man gerne vil være en kop eller en si. Sien der igen og igen kan få mere uden nogensinde at blive fyldt. Eller koppen der kun kan indeholder ganske lidt – men hvor indholdet i det mindste bliver ved med at være der.

Ja vi er ude i noget langhåret snak, men overvej om der er noget om det – om de beslutninger du træffer for dig selv i virkeligheden skaber værdi for dig på den lange bane.

Anne Skare i afsnit #45 af MindCast

#43 – Livshjulet

– Anbefalet og skrevet af Trine Holm, partner i Progreso

Livshjulet er et afklaringsværktøj til at øge livs- og arbejdsglæden
(kan mindske overbelastning og stress)

Livshjulet er et redskab til værdiafklaring og kan hjælpe dig til at få et visuelt overblik over dit liv og klarhed over dine forskellige livsområder. Et livshjul kan laves for professionelle livsområder og for private livsområder.

Denne værdiafklaring giver dig mulighed for at afklare dine egne personlige værdier, og dermed gør det nemmere at vælge til og fra og fokusere på det, der virkelig betyder noget for dig.

Livshjulet giver dig et præcis øjebliksbilled af dit liv som helhed. Livshjulet støtter dig i at holde fokus på det, du virkelig ønsker at forbedre i dit liv, samt støtter dig i at acceptere det, du alligevel ikke kan eller vil forandre.

I alle livets situationer giver det mening at finde hen, hvor din indre energi er. Bevidsthed om, hvad der giver dig energi og hvad der dræner dig for energi, giver dig mulighed for at handle på nye måder.

kage smid ind i værktøjet

Trine Holm i afsnit #47 af MindCast

#44 – Bliv bevidst om hvad du bruger din mentale energi på

– Anbefalet af Mikkel Sandal, partner i YoungConsult

Hvis du ønsker at blive så effektiv som muligt, men du ikke ved med sikkerhed, hvor du faktisk vil hen, eller hvad der er vigtigt for dig, så er dette værktøj nok det bedste på listen overhovedet.

Det handler om at tage tid til at reflektere – bliv bevidst om, hvad du bruger din mentale energi på, og find så ud af hvad det er, der i virkeligheden er vigtigt for dig, uanset hvor du er i livet.

Hvis du er studerende er det så karaktererne, studiejobbet, kæresten eller vennerne der er vigtigst? Og hvordan vil du prioritere imellem det?

Hvis du er ude på arbejdsmarkedet: Er det vigtigst for dig at spurte afsted med 145 i timen konstant for at få din forfremmelse lidt hurtigere – hvad med børn – hvad med hobbien?

For du kan ikke nå det hele – men den tid du bruger på at reflektere over det, kan give det største output i verden. Nemlig muligheden for at kunne se en retning.

Dette kan også hjælpe dig til at eliminere din ”FOMO” – Fear Of Missing Out. Altså frygten for at gå glip af ting. Hvis du fx godt ved hvilket job du ønkser, hvor meget tid du vil bruge på X, Y og Z, så er det meget nemmere at få ro på og være lidt mere ligeglad med hvor succesfulde alle andre er, hvad der sker med alle mennesker omkring dig, og hvem der lige har vundet i curling.

Hvis du er leder så handler det i allerhøjeste grad også om at hjælpe dine ansatte med at blive bevidst om, hvad de bruger deres energi og tid på. Det skaber enormt meget ro, og så vil det også resultere i, at dine ansatte vil performe langt bedre.

Mikkel Sandal i afsnit #49 af MindCast

#45 – Memo teknikker

– Anbefalet af Anders Matthesen, stand-up komiker

Du får en indre selvtillid, du imponerer og du leverer. Anden anbefaler memo-teknikker, hvis du skal præsentere noget, gå til møder eller holder større foredrag. Det er mindre sexet at have huskekort med og alt for meget tekst på slideshowet – så se, om du kan lære memo-teknikker i stedet for, så du kan huske vilde detaljer om specifikke emner.

Memo teknikker kan være mange ting, og jeg har, siden vi optog afsnittet, fundet denne artikel fra euroman, hvor Anden selv forklarer i dybden, hvordan det er, at han husker hele sit show udenad. PRØV DET: http://www.euroman.dk/kultur/klabehjerne-og-memoteknik-sadan-husker-anders-matthesen-et-helt-show

Det som han også fortæller er, at det kan være godt at have en nødudvej, hvis klappen går ned, og man fuldstændig mister sin røde tråd. Nødudvejen kan bestå af noget andet relevant, der er værd at fortælle – og går man i stå, kan man sige ”det minder mig om at…” (Hvordan dette lige skal spinnes i en seriøs corporate præsentation – fremfor i et stand-up show – skal jeg selv lige have luret).

Anders Matthesen i afsnit #50 af MindCast

#45 – Analysér og strukturér dine arbejsopgaver

– Anbefalet af Kasper Hvidt, tidl. prof. håndboldspiller og nu træner hos RFRSH

“Jeg tror utrolig mange mennesker kunne få en mere effektiv hverdag og dermed mere ud af deres tid, hvis de var bedre til at strukturere deres opgaver.” – Kasper Hvidt

Flere værktøjer på denne liste har haft noget at gøre med strukturering af opgaver, men Kasper Hvidts tilgang går ud på at zoome lidt længere ud og overveje med sig selv, hvordan man egentlig har det med strukturering af opgaverne, og hvordan man kunne få noget ud af det.

Prøv at analysere på hvad det egentlig er, du bruger din tid på. Hvordan er dine opgaver skruet sammen? – Er det mange små eller få store? – Hvordan vil man kunne dele dem op? – Hvordan vil man kunne strukturere dem? – Vil det overhovedet give mening at strukturere dem?

Det kan give en helt masse konstruktive og effektive svar, der kan hjælpe dig på vej til en mere effektiv hverdag. Hvis du eksempelvis finder ud af, at du har svært ved at strukturere dine opgaver, behøver det ikke betyde, at det er fordi, at man ikke kan – måske er det bare ikke naturligt for dig.

Uanset din situation, vil jeg anbefale dig, at du kigger nærmere på Mark Maylands værktøj – nummer 37 på denne liste. Han kommer med en meget håndgribelig fremgangsmåde, der kan hjælpe stort set alle.

Kasper Hvidt i afsnit #52 af MindCast

#47 – 10%-reglen

– Anbefalet af Bastian Overgaard, selvstændig foredragsholder

Hvis du har et møde på en time – 60 minutter – 10 % af det, det er 6 minutter – del de 6 minutter i tre sekvenser, således, at du og dine kolleger til mødet tager 2 minutter i starten af mødet hvor I ikke siger noget, – så snakker I ellers videre, men tager så igen 2 minutter efter 3/4 af mødet i fuldstændig stilhed, og så igen til sidst på mødet, tager I 2 minutters stilhed igen. I alt stilhed i 10 % af mødet, og det kan gøre jeres møde ekstremt effektivt.

Hvorfor skal vi starte mødet med 2 minutters stilhed?

For det første skal det lige siges, at det ikke er sådan, at der ikke må small talkes helt i starten. Det må der gerne. Men når I er klar, så sid stille uden lyd i 2 minutter for ligesom at blive mentalt klar til mødet. Det er utopisk at tro, at vi kan gå fra det ene til det andet til det tredje møde og være fuldstændig fokuseret. Starter I mødet med to minutter får hjernen mulighed for at processere det tidligere møde eller hvad end vedkommende lige er kommet fra, og så får hjernen muligheden for at zoome ud et øjeblik så det nuværende møde kan komme i fokus – herefter er alle mere nærværende og klar til et effektivt møde, hvor der bliver snakket om det, der faktisk skal snakkes om.

På samme måde bliver vi igen tilstedeværende og kan runde mødet godt af efter stilhedspausen 3/4 inde i mødet. Det er tit omkring 3/4 inde i mødet, at man kommer ud af tilfældige tangenter. De to minutter giver fokus, respekt, plads til at lytte og gør, at der bliver talt om det, der skal tales om.

Ønsker kollegerne at komme godt videre fra mødet, er de to sidste stilhedsminutter også virkelig vigtige. Det er her informationerne, beslutningerne og potentielt de følelser, der var i spil, får mulighed for at blive systematiseret i hjernen, så man kan komme godt videre til det næste, man skal.

2 minutter før, 3/4 inde og til sidst. Så får du mere effektive møder, end du nogensinde har haft.

Bastian Overgaard i afsnit #54 af MindCast

#48 – Sluk

– Anbefalet af Ulrik Haagerup, CEO, Constructive Journalism

“Det er jo et kæmpe socialt eksperiment, vi har gang i. Vi har fået nogle apparater, som vi anbringer tættere og tættere på kroppen, som gør, at vi kan være i kontakt med hele verden. Alle mennesker. Hele tiden.” – Ulrik Haagerup

Find deciderede perioder, hvor du kan være nærværende, og andre perioder, hvor du kan være på. Sluk altså for telefonen og andre ting, der måtte distrahere dig i det selskab, det møde eller hvor end du sidder og har mulighed for at være nærværende.

Det er ikke for at blive Amish, men overvej igen hvilke perioder, du faktisk ønsker at være 100 % til stede. Og sluk så bare for den telefon. Vi kender det ALLE. Det er bare med at få det gjort.

Et bonustip hertil er at give dig selv reminders til det. Måske faktisk en elektronisk reminder fra din telefon, der kan fortælle dig, at nu holder du fri, og dit barn er faktisk vigtigere end dit instagram-feed og din e-mail.

Ulrik Haagerup i afsnit #56 af MindCast

#49 – De fem drivkræfter

– Anbefalet og skrevet af Siegfried Andersen, CEO, KFAndersen og Advisor hos Bestseller

Brændende behov
Brændende ønsker
Brændende vilje
Brændende omsorg
Brændende følelser

Disse fem drifkræfter er fælles energikilder, der virker mere eller minder for alle mennesker. Mere dersom ens forældre har støttet udviklingen af dem over de første 12 år af ens liv. Mindre dersom ens forældre har begrænset dem, hvilket ofte er tilfældet med børns brændende vilje og ønsker. Mine observationer afdækker, at langt de fleste mennesker lever med et minimalt energiforbrug og meget få om nogen, forbruger 100% på alle fem. Det sidste vil gøre dig til et meget usædvanligt menneske. Energi – der er nok at tage af, så du kan bare gå i gang.

Siegfried Andersen i afsnit #58 af MindCast

#50 – Space

– Anbefalet af Imran Rashid, foredragsholder og læge

En gratis app der simpelthen erstatter nogle af dine app-ikoner på telefonen med et lidt mere gennemsigtigt ikon. Når du klikker, så sender den dig lige ud på nettet og beder dig om at tage 2-3 dybe indåndinger, og når du har gjort det, så sender den dig videre til den app, du var på vej ind i. Du får simpelthen  lige 1 sekunds forsinkelse mellem autopiloten og din bevidsthed.

Da jeg gik i børnehave, fik jeg altid af vide af pædagogen: ”Tæl lige til 10 Niels…!” Så vidste jeg godt, at det var fordi, at jeg lige skulle tænke mig om, inden jeg slog min knytnæve ind i træet i raseri (hvis nu jeg havde tabt i fodbold fx). En lidt overdrevet historie, men ikke desto mindre er det det samme, som app’en her gør for dig. Lader din bevidsthed overtage styringen, så du kan beslutte, om du i virkeligheden har brug for at tjekke Facebook, LinkedIn eller Instagram på det givne tidspunkt.

Fun fact: Firmaet der har lavet app’en hedder Dopamine Apps. For det som firmaet i virkeligheden hjælper med, det er at skabe afhængighedsdannende apps – og med ”Space” har de så lidt CSR, som giver dem lidt bedre smag i munden!

http://youjustneedspace.com

Imran Rashid i afsnit #60 af MindCast

#51 – Meld dig ud af samfundet

– Anbefalet af Jan Gintberg, Stand-up komiker og verdensmand i Danmark

Det handler simpelthen om give slip, gå glip og ikke lade samfundet presse informationer ind i dit hoved – bare i en brøkdel af den tidsperiode, der hedder et år. Jan taler om, hvordan han holder en 6-uges lang sommerferie, og hvordan det lader ham fuldstændig op til at være på resten af året.

Uanset om man er performer, leder eller ganske almindelig ansat, så er afkobling alfa og omega, når det handler om at præstere på den lange bane.

Det kan være virkelig svært at give slip og gå glip – spørg selv den række adfærdspsykologer, der forklarer hvordan lykkehormonet dopamin udskilles, når vi bliver tagget i et LinkedIn-opslag, eller modtager en besked.

Det vigtigste i din ferie er, at ingen andre skal kunne regne med dig. Så hvis du er i tvivl om, om din tilstedeværelse på sociale medier i løbet af din ferie betyder, at andre regner med dig, så er det ikke de sociale medier, du skal være på i løbet af din ferie.
Jeg er ked af at sige det, men så snart vi indgår i en dialog på et socialt medie, så er der unægteligt en vis forventning om, at man svarer tilbage på beskeder indenfor en vis tidsramme. Derved regner andre med dig.

Min anbefaling: Cut al kommunikation i store dele af ferien og sæt et par regler op for hvornår du gerne må tjekke. Så kan du nyde friheden i den resterende tid, og din hjerne vil automatisk komme på alle de andre metoder der er til, at du stadigvæk får en god, afslappende, hyggelig og sjov tid.

Jan Gintberg i afsnit #62 af MindCast

#52 – Genfind dit gamle arbejde

– Anbefalet af Alexander Husum, professionel YouTuber

Hvis du sidder med en bestemt opgave, og du har svært ved at komme i gang, så er det bare med at hive noget gammelt arbejde frem, der minder om den opgave, som du skal i gang med nu.

Hvad virkede dengang?
Hvordan skruede du det sammen der?
Hvilke ting fungerede ikke så godt dengang, og hvordan kan det gøres smartere nu?

Egentlig er det super simpelt – men der er bare ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken hver eneste gang. Genfind dit gamle arbejde og brug det som et værktøj til at gøre den nuværende opgave lidt bedre. Fortsætter du sådan, går det kun i den sjove retning i fremtiden.

Alexander Husum i afsnit #64 af MindCast

#53 – Gør kun noget ved de ting, du kan gøre noget ved

– Anbefalet af Uffe Holm, Stand-up komiker

Du har sikkert hørt den før, men det gør den ikke mindre aktuel, vigtig eller sandfærdig. Vi beklager os konstant (se værktøj nummer #2, der virker direkte mod dette i sig selv), og ofte beklager vi os over ting, vi ikke kan kontrollere. Derudover bekymrer vi os også ofte over ting, vi ikke kan den mindste indflydelse på. Der sker simpelthen for mange tilfældige ting i verden, til at det er tiden og energien værd, at bekymre sig og beklage sig over de ting, du ikke kan gøre noget ved.

Da Uffe og jeg så hurtigt når til enighed om dette, spørger jeg ham i afsnittet: Hvad gør jeg så, når jeg er klar over, at jeg skal lade være med at bekymre mig over denne ting, som jeg ikke kan gøre noget ved?

Her er svaret at give sig selv plads til at bearbejde, hvad det var, der gik galt / hvad bekymringen reelt set går ud på. Her kan det være godt at spørge sig selv om, hvorfor det var noget lort, det der skete? Hvad er konsekvensen helt reelt? Eller hvad er det værste, der kan ske herfra?

Når denne proces, der skal holdes kort og god, er ovre, så er det tid til at give slip.

Uffe Holm i afsnit #68 af MindCast

#54 – Ha’ dig selv med i din karriere

– Anbefalet af Laura Storm, laurastorm.com

Laura følte sig langt mere lykkelig og tilfreds efter hun fik hjernerystelse end inden. “Hvis du havde spurgte mig, om jeg var lykkelig, inden jeg slog hovedet, så havde jeg sagt ja – for jeg levede jo det liv, jeg på mange måder havde drømt om. Jeg havde bare ikke mig selv med i det.”

Og den måde du kan træne dette på er ved at skabe tid til refleksion. Det handler om at give dig selv plads til faktisk at få gjort dig nogle tanker om, hvorfor du gør det, du gør lige nu i din karriere – og om du i virkeligheden har dig selv med i det, eller om du dybest set mere gør ting, fordi andre ser prestige i det eller på en eller anden måde vil bestemme, hvad du skal.

Livet bliver med tiden tomt, hvis du ikke har dig selv med, og hvis du ikke får skabt tid til denne refleksion. Det kan starte med 5 minutter om morgenen kun dedikeret til det. Det kan også være en lang gåtur hver uge. Personligt vil jeg uanset hvad anbefale en rutine til formålet, så det bliver en fast ting du gør.

Laura Storm i afsnit #70 af MindCast

#55 – Brug en sømmåtte og meditér

– Anbefalet af Christian Stadil, CEO i Thornico og formand for Hummel

Hvis du regnede med, at der kun var ét værktøj per person, så tog du fejl – Christian Stadil anbefaler en kombination af to unikke ting. 1: Sømmåtten: Simpelthen hvor du lægger dig ned på søm. 2: Meditationen – hvor du fokuserer på din vejrtrækning i en periode på alt mellem 5 og 50 minutter.

Når du lægger dig på en sømmåtte, så gør det ret ondt i starten – men efter 4-5 minutter begynder du at producere endorfiner der til sidst bare skyller ind over din krop – og herefter kan du få en vildt stærk meditation:

Meditationen forklarer efterhånden sig selv – det handler om at fokusere på vejrtrækningen, lave visualiseringsøvelser, eller på anden vis forsøge at være til stede i nuet. Du slapper af, det er antistressende, og så er der ellers utrolig mange andre neuropsykologiske studier, der viser, hvordan hjernen fysisk ændrer sig, hvis man mediterer regelmæssigt – ja det burde jeg måske i virkeligheden dedikere et helt afsnit til.

Christian Stadil i afsnit #72 af MindCast

#56 – Follow the money / få nogle nosser

– Anbefalet af Julie Zangenberg, skuespillerinde og forretningsdrivende

Julie deler sit værktøj op i to:

1. Follow the money
“Kapital til at vokse. Det er det, der skal håndteres først og fremmest.” – Julie Zangenberg

Det lyder banalt, kapitalistisk og en smule gammeldags, men det er bare en pointe om, at det er svært at udleve visioner, hvis ikke virksomheden eller du selv vokser – og det er penge ret ofte et middel til. Så når du sidder med indbakken, så kan det tit være en hjælp at scanne med follow the money mindsettet.

2. Få nogle nosser
“Min far kørte mig ud til receptionen, men det var mig selv som 14-årig, der skulle bede økonomiafdelingen om at overføre min løn til mig.” – Julie Zangenberg

Simpelthen handler det bare om at sætte foden i jorden lidt oftere. Du skal vide, hvad du er værd, og så skal du stå inde for det. Der er mange gange i livet, hvor du skal igennem lønforhandlinger, kontrakter, og på et eller andet tidspunkt, kunne du med stor fordel også køre en retssag. Det handler dybest set om at handle rationelt og lade interessenten vide, at du ikke er sådan en, man narrer så let.

Julie Zangenberg i afsnit #74 af MindCast

#57 – Magiske øjeblikke

– Anbefalet af Anne Skare, førende fremtidsforsker og virksomhedsdrivende

Flere og flere af os har bare brug for, at der dagligt sker ting for os, hvor vi tænker: Det der var et dejligt øjeblik. Det er så simpelt, men ikke desto mindre rigtigt. Du kender den varme følelse: “Aaaah.” – og så går dagen ligesom videre på et lidt højere niveau end før.

Der kan være alle mulige forskellige årsager til, at vi får de her øjeblikke, og så handler det dybest set om at identificere det, men uden at overanalysere det. Vi kan hurtigt komme til at analysere for meget på, hvorfor det her magiske øjeblik opstod, men det er der slet ingen grund til – så længe det opstod.

Men det er ikke en dårlig idé både at identificere og dokumentere de her øjeblikke. Personligt skriver jeg ned tre magiske øjeblikke ned i en notesbog hver eneste aften, og jeg har gjort det i et par måneder nu. Det giver virkelig noget, og man bliver mere klar over, hvad der i virkeligheden gør en glad.

Anne Skare i afsnit #76 af MindCast

#58 – Indspil din to-do – and then just do it!

– Anbefalet af Alice Brunsø, CEO i MÄT

Hvis du er typen, der er dårlig til at skrive lange lister med ting, du skal nå, så indspil den i stedet i dit hoved. Du kan selvfølgelig ikke huske uendeligt mange ting på en gang, men hvis du fx er på vej et sted hen, hvor du har 10 minutter til nogle bestemte opgaver, så kør det igennem hovedet som en lille tegnefilm, og så er du sindssygt effektiv, når du lander og går i gang.

Jeg anbefaler normalt folk at skrive ting ned, pga. hjernens meget knappe ressourcer – men det her værktøj er til dig, der ikke er super struktureret men stadigvæk har ting, du skal have gjort.

Det der er vigtigt er, at du sørger for BARE AT GØRE DET, så når du lander der, hvor du skal i gang – det nytter ikke at gå rundt om den varme grød. Du kender sikkert følelsen af lige at overveje at gøre noget, og så snart du har overvejet det, har du egentlig ikke lyst. Min udfordring til dig er, at næste gang du overvejer at gøre noget, så bruger du den lille brøkdel af et sekund på at sige fuck jo, og så går du bare i gang, så du ikke når at overveje det længe nok til, at du ikke gider alligevel. Simpelt – men yderst effektivt.

Alice Brunsø i afsnit #78 af MindCast

#59 – Lad din indsats være dit mål

– Anbefalet af Henrik Stenmann, CEO i IIH Nordic

Vi kan hurtigt komme til at sætte nogle meget håndgribelige mål, som kan ende med at spænde ben for os. Problemet med at sætte et kvantitativt mål om noget, man kan opnå, som fx at tjene et hvis antal kroner, sælge så og så meget eller andet, det er, at vi kan blive skuffede, hvis vi ikke når målet, og så kan vi blive demotiverede, hvis vi når målet.

Da jeg begyndte at lave MindCast-podcasten, så valgte jeg at sætte et andet type mål: Jeg valgte at måle min vedholdenhed. Jeg vidste ikke, hvad det ville kræve at være i top 10 på iTunes eller opnå 100.000 afspilninger. Til gengæld vidste jeg nogenlunde, hvad det ville kræve at udgive ét afsnit om ugen hver uge i et år. Så det var målet til at starte med.

Jeg har siden hen nået de andre ting med at være i top 10 og podcasten har pt. over 150.000 afspilninger. Men det har ikke sat nogen stopklods for mig. Heller ikke da jeg var rigtig langt fra så mange afspilninger. Nej for jeg havde bare besluttet mig for at gøre det én gang om ugen, og så gjorde jeg jo ligesom bare det.

Det lyder måske mere simpelt, end det er. Men det ER super simpelt. Du kan godt sætte et kvantitativt mål, men find ud af, hvad du tænker, det kræver af indsats og så gør du indsatsen til dit mål i sig selv.

Rigtig godt fornøjelse.

Henrik Stenmann i afsnit #80 af MindCast

#60 – Tag en kold tyrker

– Anbefalet af Mikkel Jørvil, Executive advisor i Nordea

Hvis man skal ændre sine vaner, så er det ikke nok at bare gøre det en lille smule.

Sætninger som ”Nu vil jeg ryge lidt mindre” eller ”Nu vil jeg være lidt mere nærverende” eller ”Nu vil jeg tjekke Facebook lidt mindre” er IKKE fremgangsmåden, hvis du vil ændre adfærd eller specifikke vaner, siger Mikkel Jørnvil i afsnit 82 af MindCast.

Der skal noget mere drastisk til – så det handler simpelthen om at gå til ekstremerne og fuldstændig cutte ting, du ikke længere ønsker at gøre.

Ift. netop telefonforbruget kunne du tage en kold tyrker i en sommerferiemåned som juli. Ingen Facebook i hele juli fx – og så bare se, hvad der sker. Mit bud er, at du måske slet ikke ender med at ville gå tilbage til Facebook bagefter?

Personligt sidder jeg for meget og bruger telefonen på toilettet… måske det er der, jeg skal tage en kold tyrker og sige, at det må jeg aldrig mere gøre … 😉

Mikkel Jørnvil i afsnit #82 af MindCast

#61 – Læg dit personlige kompas ved siden af din seng

– Anbefalet af Henrik Hovgaard, Fremtidsforsker hos Futurenavigator

I en eller anden grad kan man argumentere for at hjernen ’nulstiller’ sig selv hver nat, hvilket betyder, at vi nogle gange kommer til at glemme ting, vi egentlig havde sat os for dagen før.

Henriks foreslår, at vi sørger for at tegne eller skrive på et stykke papir, hvad det er, vi gerne vil – hvilken retning vi gerne vil i, hvad vi skal opnå over den næste periode – eller andet i den stil.

Dette stykke papir lægger vi så ved siden af vores seng som et slags kompas, hvor vi med det samme om morgenen kan se, hvorfor vi overhovedet står op.

Prøv det – jeg skal selv i gang!

Henrik Hovgaard i afsnit #84 af MindCast

#62 – Få nogle børn

– Anbefalet af Jonas Gyalokay, CEO i Airtame

Hvis du ikke har børn endnu, så ta’ at få nogle.

Jonas mener simpelthen, at du bliver tvunget ud i deadlines ved at få børn. Hvis du har en række ting, du gerne vil nå på en dag, og du normalt bare kan arbejde lidt ekstra tid, hvis du var ineffektiv i løbet af dagen, så går den altså ikke mere, når dit barn sidder i børnehaven og venter på, at du kommer og henter.

Det giver en klokkeklar åbenbaring om, hvad der er vigtigt i livet, når du har det ekstra element i dit liv. Du har simpelthen kortere tid til alt det, du havde mere tid til før. Så nu er du nødt til at lave nogle helt klare prioriteringer om, hvad der er det absolut vigtigste, for at nå det hele stadigvæk. Og så er du nødt til at arbejde effektivt.

Derudover er der det helt eksistentielle element i det: Ud fra biologien må det jo siges at være noget af det mest meningsfulde, vi kan gøre overhovedet. Føre slægten videre. Lad en del af dig selv blive på jorden, til når du engang kradser af. Og ja, så har jeg hørt, at mange andre frustrationer og indre negative dialoger forsvinder fuldstændig, når der kommer en lille en til verden.

Jonas Gyalokay i afsnit #86 af MindCast

#63 – Sæt struktur på din træning gennem idrætsfællesskaber

– Anbefalet af Line Kremmer, Videnskabelig assistent, Center for Holdspil, KU

At du dyrker din motion sammen med andre er alfa omega, hvis man spørger Line Kremmer, og det er en af hendes hovedpointer i podcast-optagelsen – afsnit #88.

Det er det faktum, at du mødes med andre – et fællesskab med samme idrætsinteresse – der gør, at din træning bliver struktureret. Altså at du faktisk kommer til at møde op og er motiveret til at deltage.

Det skal også være sjovt – du kan godt give det et skud, selvom du tænker, at du ikke lige elsker at løbe, og så er der sandsynlighed for at blive bidt af det – men det er anbefalingen at finde noget, du faktisk synes godt om, og så gør det sammen med andre!

Simpelt, lige til at gå til, så ja – just do it

Line Kremmer i afsnit #88 af MindCast

#64 – Få kontrol over din tid

– Christina Blach Petersen, CEO i LYS Technologies

Der er selvfølgelig forskel på, hvordan vores hverdag ser ud, på baggrund af hvilket sted i livet vi befinder os, og ud fra hvilket arbejde vi har med at gøre for tiden.

Men Christina mener nu godt, at vi kan gøre rigtig meget for at få kontrol over vores tid.

Først og fremmest handler det om at træffe nogle bevidste valg om, hvornår vi gerne vil gøre hvad. Både før, under og efter arbejdet.

Det kan være, at vi gerne vil tage nogle bestemte pauser for at komme udenfor i løbet af arbejdsdage. Det kan hjælpe os til at få mere energi og dermed hjælpe os til at performe bedre på arbejdet (det er argumenter som de her, du skal bruge overfor din leder ;-))

Det kan også være, at du gerne vil til at dyrke motion helt tidligt om morgenen – så gør det! Lad ikke samfundstendenser og dem omkring dig definere, hvad du skal gøre hvornår.

Christina Blach Petersen i afsnit #90 af MindCast

#65 – Sæt en intention for din dag i form af en ’væren’

– Cathrin Christensen, Life coach og executive coach

”Kognitivt taler man om, at der er krop, følelser og tanker. For at få adgang til kroppen, så starter vi med at meditere eller brugen den til et eller andet. Men hvad med følelserne og hjertet? De har brug for at guide os til en måde at være på, der kan bringe os hen til tankerne, så vi har klare tanker og kan lægge en logisk strategi som gør, at vi ikke bliver en høne uden hoved.” – Cathrin Christensen

Så hvem vil du VÆRE? I stedet for at spørge dig selv, hvad du skal nå i dag – hvordan du når alt på din to-do fx. Så spørg dig selv: Hvem vil du være for at nå i mål?

Inden jeg tog op og forsvarede min bacheloreksamen i fredags, skrev Cathrin til mig: Hvem vil du være på fredag, når du skal forsvare bacheloren? Jeg svarede: Jeg vil være en rolig, imødekommende og optimistisk fyr. Og det gjorde bare det hele meget nemmere at takle. For det gjorde, at jeg kunne træffe et bevidst valg, jeg kunne handle på. I stedet for bare at gå derind og håbe på, at jeg ikke ville blive nervøs.

Hvem vil du VÆRE?

Cathrin Christensen i afsnit #92 af MindCast

#66 Brug dit ’pyt’-gen

– Lotte Hjortlund, HR Direktør hos ISS

”Jeg oplever en del mennesker, som bruger meget energi på at gå op i noget, hvor man bare burde sige pyt!” – Lotte Hjortlund

Altså hvor vigtigt er det lige, det her, der bare tager al din tid og dræner dig for energi?

Det handler simpelthen om at gå ombord på helikopteren lidt oftere, så du kan se verden i et større perspektiv. Tager du denne øvelse alvorligt, ville du kunne mærke, hvordan dit problem bliver mindre og mindre.

Det er en ekstrem sund tilgang til vores følelser og til vores tanker om, hvordan vi bør handle. Det er nemlig her, vi virkelig får mulighed for rationelt at prioritere vores tid og energi.

Det er ikke ALTID at du skal sige pyt. Nogle gange, forhåbentligt ofte, er du i gang med at prioritere helt rigtigt. Men det handler om at træffe et bevidst valg om, hvorvidt det, der fylder hos dig, i virkeligheden overhovedet burde fylde noget særligt.

Lotte Hjortlund i afsnit #94 af MindCast

#67 Identificér drømmen

– Pernille Aalund, Foredragsholder og selvstændigt forretningsdrivende

”Man må være vågen til det yderste for at kunne beskrive sine drømme”

Det skal identificeres, hvilken drøm du vil prioritere. Private mål. Arbejdsmål. Det at have noget at gå efter. Det kan hjælpe dig til at blive lykkelig.

Og det vigtigste er processen. De færreste har for alvor fanget denne pointe. Identificér din drøm, men lad den ikke være begrænset. For når du opnår noget du har lagt alt det vigtigste til side for, så kommer du i en depressionstilstand, vil Simon Sinek sige. Så identificer et uendeligt mål. En uendelig drøm. En drøm hvor du kan nyde processen og ikke kun det at stå på toppen.

Pernille Aalund i afsnit #96 af MindCast

#68 Forstå hvad du vil overfor hvad du gerne vil

– Richard Engelholm, privatsekretær for Statsministeren

Hvad vil du gerne? Hvad vil du?

Richard skelner mellem disse to udtalte sætningskonstruktioner, når han prøver at forstå, hvad der er vigtigt for ham.

Det er super simpelt. Hvad er “nice to have” overfor “need to have”. Fordi tit glemmer vi at lave den skelnen.

Jeg vil gerne have en Porche… — Jeg vil være nærværende overfor mine børn.

Det er to forskellige ting, og når vi tænker over det, hjælper det os til at prioritere på en måde, der skaber værdi for os. På en måde, der også skaber mening for os.

Så spørg dig selv næste gang – er det noget du gerne ville, hvis det nu var? Eller er det noget, du virkelig vil?

Richard Engelholm i afsnit #98 af MindCast

#69 1Password

– Anne Skare, Lars Tvede og Richard Engelholm

Det er et håndgribeligt værktøj, der gemmer alle dine passwords. Det vil sige, at du nu kun skal bruge ét kodeord, der dækker alle de kodeord du måtte have benyttet på de 100 platforme, hvor du tidligere har oprettet dig og stadig den dag i dag har brug for at logge ind.

Den er desuden synkroniseret med alle dine enheder – du kan tilgå alt med både telefon, iPad, computer, whatever.

Jeg er ret god til at sælge den ikke? Man skulle næsten tro, vi havde lavet et samarbejde. Det har vi dog ikke. Men læs mere her 😉 :

https://1password.com/

Lars Tvede, Anne Skare og Richard Engelholm i afsnit #100 af MindCast

#70 Studér de bedste i verden

– Hardeep Dhanjal, motivationsspeaker

Hvem er den bedste i verden til det, du gerne vil være god til?

Hvem ser du op til?

Processen alene med at finde inspirationen kan godt tage noget tid. Men finder du ud af, hvem du gerne vil spejle dig i, så kan du gøre en indsats for at lære rigtig meget om dem og dernæst lade dig inspirere til at lære, hvordan du kan blive den bedste.

Endnu mere præcist betyder det her jo, at du kan få nogle af de kompetencer, som personen har, og som du gerne vil have. Du kommer til at få muligheden for at træne og skærpe de kompetencer helt vildt, hvis du virkelig kender til den her person.

Så studér denne person: Hvad er morgenmadsrutinerne og soverutinerne? Har de børn, har de ikke børn? Hvordan dyrker de motion, hvad spiser de? Hvordan lever de generelt deres liv?

Og når du har fundet ud af alt det, så siger du til dig selv:

“De er menneske, lige præcis som jeg er.”

Hardeep Dhanjal i afsnit #102 af MindCast

#71 Træn dine evner til at improvisere

– Stefan Pagels, Stifter af Improv Comedy Copenhagen

Uanset hvor salgsagtigt det lyder, så er tippet fra Stefan Pagels altså at træne improvisation – og det kan man gøre ved at tage et kursus i det. Du kan lære at håndtere alt fra præsentationer og møder på arbejdspladsen til helt almindelige hverdagssituationer med improvisationstræning.

Det er rimelig simpelt – men det kaster dig også ud i uvante situationer, men heldigvis i trygge rammer.

Jeg har selv taget et kursus på dansk. Det er enormt lærerigt!

Stefan Pagels i afsnit #104 af MindCast

#72 Kortlæg dit netværk

– Susie Lynge, Stifter af Netværksakademiet

Sid ned og brug tid på at få kortlagt: Hvem er mine superkontakter?

Der er tre typer af superkontakter:

– Dine faglige inspirationskilder

– Personlige løftestænger

– Connectere – dem med mange kontakter

Når du har kortlagt dem og fundet ud af, hvad det er for en impact, de har på dig, så spørger du dig selv: Hvad kan jeg gøre for en forskel for dem?

Og herefter lægger du planen for, hvordan du kan tage action på netop det.

Susie Lynge i afsnit #106 af MindCast

#73 Bed om hjælp

– Anne Sophie Sehested Münster, Stifter og CEO hos Inspired Beyond Babies

”Der er ingen der er nået dertil hvor de er i dag uden hjælp fra andre.” – Anne Sophie Sehested Münster.

I stedet for at tænke, at du skal klare det hele selv, så spørg nogen, om de kan hjælpe dig. Det er banalt på mange måder, men det er et rigtig godt råd.

Mange af os har tendens til at ville klare det hele, fordi det jo er vores ansvar, at vi klarer det på en bestemt måde (eller hvad ved jeg om, hvad målet dybest set er). Men at vi derfor selv må klare opgaverne uden at kunne få hjælp fra nogen.

Se at få skrabet stolthed, usikkerhed og andet fis af skjorten og spørg nogen, om de ikke kan hjælpe dig. Med det samme – for jeg er sikker på, at du skal bruge hjælp til noget lige nu.

Anne Sophie Sehested Münster i afsnit #108 af MindCast

#74 Kig på om du er i gang med at gøre det rigtige

– Mikkel Eriksen, Skovride, Naturstyrelsen

Det er et spørgsmål om refleksion her. Har du nogensinde stoppet op og spurgt dig selv: Gør jeg egentlig det rigtige lige nu? Gør jeg det rigtige for mig? Gør jeg det rigtige for andre?

I det hele taget argumenterer Mikkel Eriksen her for, at de andre mange effektivitetsværktøjer er enormt gode til at gøre noget – men er det det rigtige, du gør?

Træf et bevidst valg…!

Mikkel anbefaler i øvrigt bogen: A New Earth, af Eckhart Tolle. Kan være ligegyldig for dig eller ændre dit liv fuldstændig. Prøv den af.

Mikkel Eriksen i afsnit #110 af MindCast

#75 Lev i work life harmony med et Apple Watch

– Mads Rebsdorf, adm. direktør i Visma e-conomic og Visma Software

”Jeg er hjemme hver dag klokken 17.30 men jeg går ikke offline.” – Mads Rebsdorf

Det handler om, at der er mange, der måske kan gå rundt og have konstant dårlig samvittighed, fordi de forsøger at opdele privatliv og arbejdsliv. Ved ikke at gå offline og ved ikke at dele det op, så har du mulighed for at være tilgængelig, HVIS der skulle komme noget vigtigt, du skal tage stilling til. Det ser Mads en kæmpestor fordel i, da han har en stilling, hvor han meget ofte bliver kontaktet med vigtige ting.

Vi har før på MindCast-kanalen talt om det her fænomen. Og som vi debatterer lidt i afsnittet med Mads, så er det ikke sikkert, at det er for alle. Det kommer an på, hvilket arbejde du har. Og så kommer det an på, om grunden til at du forbliver online er fordi, der reelt kan komme noget vigtigt ind på din telefon, du skal tage stilling til, eller bare fordi du ikke ville gå glip af ting, der dybest set er ligegyldige.

Hvis du nu har overvejet det her nøje og fundet ud af, at du faktisk kan blive kontaktet med enormt vigtige ting, så er et konkret værktøj et Apple Watch, hvor du ikke behøver at tjekke din telefon hele tiden men hurtigt får en notifikation, som du så kan tage stilling til om du vil handle på eller ej.

Mads Rebsdorf i afsnit #112 af MindCast